Få en støttekontaktperson

Er du hæmmet af sociale eller psykiske problemer, kan du få social hjælp af en støttekontaktperson.

Sådan får du hjælp

Ønsker du at få en støttekontaktperson, skal du ringe til os, hvorefter vi vil lave en aftale – enten hvor du kommer ind til os, eller hvor vi kommer ud til dig.

Det kræver ingen visitation at få en støttekontaktperson (jf. Serviceloven § 99).

Hvad kan en støttekontaktperson hjælpe dig med?

Støttekontaktpersonen kan hjælpe dig med sociale ting, som har betydning for, at du kan få din hverdag til at fungere. Det kan for eksempel være hjælp til:

  • at få skabt et netværk
  • at håndtere kontakten til det offentlige system

Støttekontaktpersonen er udekørende og møder dig gerne i dit eget hjem, hvor du er på sikker grund.