Hvis din førerret er frakendt og du vil generhverve dit kørekort, skal du bestille en tid til at møde personligt op i Borgerservice eller Pas- og Kørekortekspeditionen
Hvis din førerret er frakendt for en betinget periode, skal du medbringe:
- en udfyldt ansøgningsblanket eller du kan få blanketten udleveret, når du møder op i kommunen.
- dit kørekort af kreditkortmodellen eller gyldigt pas.
- Dit brev fra politiet om indkaldelse til kontrollerende køreprøve.
Kommunen foretager den sidste kontrol af ansøgningen og du kan enten selv booke en tid til den kontrollerende køreprøve ved kommunen med det samme, eller du kan henvende dig ved en kørelærer.
Hvis din førerret er blevet ubetinget frakendt skal du medbringe
- en udfyldt ansøgningsblanket, eller du kan få blanketten udleveret, når du møder op i kommunen
- et gyldigt pas. Hvis du ikke har et gyldigt pas, skal du medbringe en original dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller anden egnet legitimation samt billedlegitimation.
- et vellignende foto, der lever op til de nyeste retningslinjer for foto til kørekort.
- ANT-bevis
Når politiet har godkendt din ansøgning modtager du ansøgningen retur fra politiet, og du kan herefter enten få foretaget den sidste kontrol af ansøgningen og selv booke en tid til den kontrollerende køreprøve ved kommunen, eller du kan henvende dig ved en kørelærer.