Om tilbuddet
Sundhedsmekanikeren er et holdforløb, hvor vi mødes 15 gange primært i naturen ved Løgstør og i et skolekøkken. Møderne er mellem 2 og 3 timer.
Motion
Hver gang vil vi lave forskellige former for motion. Vi motionere på et niveau, som de fleste kan være med på – også selvom du måske ikke er i den bedste form. Du skal dog kunne gå 3 km. for at kunne deltage.
Sundhedsvaner
Vi skal arbejde med at ændre vaner og at få en sund livsstil, og du vil blive klædt på med relevant viden om sund mad og motions betydning for dit helbred.
Madlavning
3 ud af de 15 møder vil foregå i et skolekøkken, hvor vi laver sund mad sammen. Her kan du blive inspireret til, hvordan du relativt let og billigt kan ændre dine madvaner i en sundere retning.
Sundhedsmekanikeren er et tilbud til dig, der:
- er mand
- er mellem 18 og 64 år
- gerne vil ændre dine sundhedsvaner
Tilmeld dig