For dig, der er pårørende

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er et tilbud til dig, der er nær pårørende til en voksen person med en langvarig fysisk eller psykisk sygdom eller som har en funktionsnedsættelse.

Om tilbuddet

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er et 7-ugers gruppeforløb. Vi mødes én gang om ugen i 2,5 time. Forløbet ledes af uddannede, frivillige instruktører, der selv er pårørende.

Under forløbet arbejder vi med de udfordringer, som følger med livet som pårørende, så du kan gå hjem med nye værktøjer og inspiration fra andre, der er i samme situation som dig.

Hvis du er nysgerrig på mere information om LÆR AT TACKLE, så læs mere her.

Tilbuddet er for dig, der:

  • er nær pårørende til en voksen person med langvarig fysisk eller psykisk sygdom
  • er nær pårørende til en voksen person med funktionsnedsættelse 

Tilmeld dig

Når du har tilmeldt dig

Når du har tilmeldt dig, vil du blive inviteret til en indledende samtale, hvor vi sammen vurderer, om tilbuddet er relevant for dig.

Forløbet i 2022

Kursusstart er tirsdag den 4. oktober 2022 kl. 13.00 – 15.30 og herefter er det de følgende syv tirsdage: den 11. oktober, den 1., 8., 22., og 29. november, den 6. december samt en opfølgningsgang den 13. december 2022.

 

Sted:

Sundhedscenter Vesthimmerland, Fredensvej 4, 9640 Farsø, mødelokale på 2. sal.

Instruktører:

Ulla Meyer Bæk og Linda Ann Jensen

Godt at vide

Under forløbet kommer vi ind på følgende emner:

  • Ændrede roller og nye opgaver
  • Håndtering af vanskelige følelser
  • Samarbejde med sundhedsvæsenet
  • Kommunikation
  • Konflikthåndtering
  • Kognitive teknikker
  • Fysiske aktiviteters betydning for humøret
  • Problemløsning
  • Håndtering af symptomer som stress og nedtrykthed

Under forløbet får du blandt andet:

  • redskaber og inspiration til at tackle de problemer og udfordringer, der følger med livet som pårørende
  • et frirum, hvor du kan dele tanker og erfaringer med andre

Kontakt

Sundhedscenter Vesthimmerland
Fredensvej 4
9640 Farsø
Telefon: 99668200
Mail: sundhedscenter@vesthimmerland.dk

Telefontider

Mandag: 8.00 – 12.00
Tirsdag: 8.00 – 12.00
Onsdag: 8.00 – 12.00
Torsdag: 8.00 – 12.00
Fredag: 8.00 – 12.00