Krav til prøveantallet kan ses i nedenstående tabel. Tabellen angiver det antal prøver, der som minimum skal udtages til analyse i forbindelse med en jordflytning. Prøverne skal udtages repræsentativt, efter at eventuelle kraftigere forurenede områder er afgrænset.
Inden du går i gang, anbefaler kommunen, at du taler med en rådgiver om, hvordan der skal udtages jordprøver.
Ved omregning fra kubikmeter til ton kan anvendes en omregningsfaktor på 1,8 ton pr. m3, med mindre der er viden om den aktuelle jords vægtfylde.
Hvis jorden stammer fra et områdeklassificeret areal, som ikke er kortlagt og/eller forurenet, og den samlede jordflytning udgør højst 1 m3 jord, kan du køre den til et godkendt modtageanlæg uden anmeldelse.
Jordens placering forud for flytningen |
Minimumsprøveantal ved jordflytningen |
Anvendelse, som kræver, at jorden ikke er forurenet (fri anvendelse) |
Jord fra kortlagte arealer |
1 prøve pr. 30 ton* |
1 prøve pr. 30 ton* |
Jord fra klassificerede områder (byzoner) og offentlige vejarealer (dog ikke kortlagte arealer inden for området |
1 prøve pr. 120 ton |
1 prøve pr. 30 ton |
Intakt jord |
Prøveantal vurderes i hvert enkelt tilfælde af kommunen |
Prøveantal vurderes i hvert enkelt tilfælde af kommunen |
Uforurenet intaktjord skal som udgangspunkt ikke analyseres. Det kan dog være nødvendigt at undersøge den øverste del af intaktjorden for at dokumentere, at den er uforurenet. Intaktjord er jord, som aldrig har været flyttet. Jord som har været pløjet eller grubbet kan ikke regnes for intaktjord. Flytning af intaktjord fra kortlagte grunde, områdeklassificerede grunde og offentlige vejarealer SKAL anmeldes. Det anbefales, at der indhentes accept af, at der er tale om intaktjord, da det kan kræve tilsyn. Accepten indhentes af kommunen.