Corona-vaccine for udvalgte borgere over 65 år

Publiceret 10-01-2021

Nu muligt at booke tid til corona-vaccine for borgere over 65 år med personlig pleje og praktisk bistand.

Vaccinen foregår i Messecenter Vesthimmerland i Aars den 17-18 januar og igen 9-11 februar - man booker til begge stik samtidig.

Nu kan nordjyder over 65 år, der både får personlig pleje og praktisk bistand, bestille tid på www.vacciner.dk.

Her er bookingtider nemlig lagt ud for borgere, der er i målgruppen i næste uges vaccinationsrunde. Region Nordjylland lægger snarest steder og dage ind på regionens hjemmeside, så hold øje med tider i Messecenter Vesthimmerland i Aars i de nævnte dage og muligheder nævnt i toppen.

Hvis du som borger ikke selv eller ved hjælp fra pårørende kan transportere dig til Messecenter Vesthimmerland i Aars, skal du kontakte os, der så arrangerer transport og booking af tid.

Kontakt Bevilling Voksen/Ældre på hverdage mellem 8-12 på telefonnummer 9966 8170.