Fritidsfestival 2022

Vesthimmerlands første Fritidsfestival arrangeres i uge 39 2022. Det er en uge, der sætter fokus på det rige fritidsliv med mange forskellige aktiviteter, et foreningsliv der inviterer jer indenfor, og som fejrer ildsjælene fra fritidsområdet i Vesthimmerlands Kommune.

Aktiviteter til Fritidsfestival

Alle, der på en eller anden måde har interesse i fritidslivet i Vesthimmerlands Kommune, kan lave aktiviteter i forbindelse med Fritidsfestival. Hvilken type aktivitet I netop skal afholde bestemmer I selv. I kan også tage en ny vinkel på jeres aktiviteter og finde en samarbejdspartner eller rykke ud i nye omgivelser.

Vi har brainstormet lidt for at sætte ideerne i gang:

  • Åben hal
  • Arrangement for medlemmer eller måske tidligere medlemmer
  • Yoga eller fitness i skoven
  • Foredrag
  • Gåture/vandringer
  • Opvisningskamp børn vs. forældre
  • 1. hold vs. Oldboys/Oldgirls og meget andet.

Vi håber, at I er mange der byder ind med arrangementer. Her i Kultur og Fritidsafdelingen er vi godt på vej med nogle arrangementer, der specielt henvender sig til de frivillige.

Foreningsaften

Onsdag den 21. september 2022 kl. 17-21 afholdes der foreningsaften i Messecenter Vesthimmerland.

Tilmeldingsfristen er overskredet.

Program for aftenen

Kl. 17.00 - Velkomst v/ formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Per Nyborg
Kl. 17.15 - Foredrag v/ IngerFair – IngerFair vil fortælle om samfundets udvikling, typer af frivillige og hvordan de kan rekrutteres
Kl. 18.45 - Let traktement
Kl. 19.30 - Foredrag v/ Rikke Nielsen ”Sådan blev jeg en vinder” – Rikke fortæller om hendes livs store udfordringer og hvordan hun viede sin tid til projekt Kidz og har gjort drømme til virkelighed
Kl. 21.00 - Tak for i aften!

Frivillig Fredag

Frivilligrådet og Fritidsrådet afholder i samarbejde Frivillig Fredag den 30. september i Aalestrup Idrætscenter.

Tilmeldingsfristen er overskredet.

Program for dagen

  • Kl. 14.30 Velkomst ved formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Per Nyborg
  • Kl. 14.45 Foredrag v/ Simi Jan "Da Taliban tog magten - en barsk beretning fra frontlinjen"
  • Kl. 16.15 Koncert med A piece of Cake
  • Kl. 16.45 Uddeling af priser v/Borgmester Per Bach Lauersen (frivilligpris, fritidspris, DGI unglederpris og idrætsambassadører)
  • Kl. 17.30 Let traktement
  • Kl. 18.45 Tak for i dag v/ formand for Frivilligrådet Per Nilsson og formand for Fritidsrådet Poul Erik Pedersen

 

Skab højere motivation på DIG hold med GO!

Onsdag den 28. september 2022, kl. 17.30 - 20.30 afholder DGI Nordjylland workshop i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø.

Tilmeldingsfristen er overskredet.

Denne workshop giver inspiration og redskaber til at arbejde med motivation, fællesskab, hvordan man sikrer nye en god velkomst og generel sparring. Workshoppen er henvendt trænere, ledere, bestyrelse og andre med interesse for området. 

De frivillige i centrum

Spændende arrangementer i vente!

Som en del af programmet for Fritidsfestival, kan trænere, ledere, frivillige og bestyrelsesmedlemmer i Vesthimmerlands Kommune se frem til flere arrangementer- et af dem afholdes i samarbejde med DGI. Her bliver I bl.a. klogere på motivation og hvad man kan gøre, hvis man motiveres forskelligt, og hvordan byder man nye velkommen bedst muligt! På workshoppen får du også relevante redskaber og inspiration.

Se alle arrangementerne fra Fritidsfestivalen

Værd at vide

Fritidsfestival er et resultat af ”Fritid i Vesthimmerland – Udviklende fællesskaber”, som udgør Fritidspolitikken i Vesthimmerlands Kommune. Fritidsrådet, der står bag Fritidsfestival arbejder målrettet med at skabe og understøtte fællesskaber og trivsel samt at sikre, at der er mulighed for bevægelse og herigennem skabe gode oplevelser for alle.

Fritidsfestival er også startskuddet til at understøtte foreningers arbejde med at rekruttere nye medlemmer og frivillige. Fritidsfestival er en oplagt mulighed for at prøve forskellige fritidsoplevelser – og måske bliver du bidt af det! Men Fritidsfestival er også en hyldest til de mange uundværlige frivillige, der hver dag står klar til at give oplevelser, motivere og lære fra sig.

Har I fået en idé til en aktivitet? Så er næste skridt at oprette aktiviteten i Kulturkalenderen, den finder I ved at klikke på ”Oplev Vesthimmerland” her på hjemmesiden. I ser dernæst et udsnit af Kulturkalenderen med de kommende arrangementer. Find det blå ikon med teksten ”se alle arrangementer her”. Ved at klikke på ikonet bliver I ført videre ind på selve Kulturkalenderen. Oppe i højre hjørne skal I klikke på: +Indtast arrangement. For at oprette et arrangement, skal I oprette jer som bruger. Det er gratis.

Husk! Når I opretter et arrangement skal I vinge af i ”En del af Fritidsfestival”. På den måde skiller arrangementet sig ud i Kulturkalenderen. Ved at vinge af i ”En del af Fritidsfestival” skal arrangementet afvikles i uge 39 og være relateret til fritidslivet.

Kunne du godt bruge lidt materiale at dele i forbindelse med oprettelse af aktiviteter og generel information om Fritidsfestival? Så har vi udarbejdet en downloadpakke til dig. Den gør hverdagen nemmere!

OBS. I nogle af filerne skal du selv indsætte logo, kontaktoplysninger eller anden info. Dette gøres i Word.

Download-pakken er på vej!

Kontakt

Anna Moos Jensen
Udviklingskonsulent
Telefon:
2494 9387
Mail:
aqgc@vesthimmerland.dk

Prisuddelinger

Årets prisuddelinger på Fritids- og Frivilligområdet samles og uddeles fredag d. 30. september. Vi skaber derfor én stor fest, hvor vi hylder de mange frivillige, der hver dag gør en forskel.

Priserne, der uddeles er:

Kender du en, der gør en stor forskel og, som fortjener mere end et klap på skulderen? Så har du mulighed for at nominere vedkommende til de forskellige priser ovenfor.

Gang i Himmerland

Vi runder Fritidsfestival af med at finde vinderne af Gang i Himmerland. Det sker søndag d. 2. oktober 2022. Gang i Himmerland er et nyt koncept, der er startet af hallerne i Mariagerfjord Kommune og som nu er blevet til et samarbejde.

Overordnet set gik projektet Gang i Mariagerfjord ud på at få folk ud at gå og øge den fysiske aktivitet!

Projektet havde til formål at øge den fysiske aktivitet – og det blev en succes med mange deltagere og meget aktivitet – her nogle hovedtal:

  • 679 tilmeldte
  • 62 hold
  • 190 registrerede ture
  • 495 km. i alt

I år er vi i Vesthimmerland med, og derfor er projektet omdøbt til Gang i Himmerland. Det viser, at vores haller er aktive medspillere, som også arrangerer aktiviteter udendørs og for aktiviteter i lokalsamfundet.

 

Praktisk information:

Gang i Himmerland varer hele september måned, hvor du skal få så mange km ind på kontoen som muligt, enten ved at gå, cykle eller løbe.

Det kan være en god motivationsfaktor til dig, der skal have et skub op ad sofaen eller til dig der lige skal træne op til at løbe/cykle/gå et par ekstra km.

Online fællesskab

Når du melder dig til, får du adgang til en online platform, hvor du kan følge med i hvor mange km du har henlagt i forhold til naboen.

Hvis du mangler en træningsmakker eller gerne vil gøre din motion til en social aktivitet, har du også mulighed for at oprette fælles gå-/løbe-/cykelture.

Gang i Himmerland har en Facebookside, hvor du kan følge med når der er mere information om tilmelding. Det bliver også delt Facebooksiden på Vores ildsjæle – aktiviteter og oplevelser i Himmerland, der administreres af Kultur og Fritidsafdelingen i Vesthimmerlands Kommune.

Vores ildsjæle – aktiviteter og oplevelser i Vesthimmerland

Kender du den nye Facebookside, hvor vi deler arrangementer, fortællinger og relevant information for kultur, fritid- og landdistriktsområdet? Skynd dig at find den – du må selvfølgelig også meget gerne dele siden.

På Vores ildsjæle – aktiviteter og oplevelser i Vesthimmerland deler vi løbende information vedrørende Fritidsfestival, der både er relevant for aktører fra fritidsområdet samt til borgere, der vil vide mere om arrangementerne i Fritidsfestivalen.

Du er også meget velkommen til at byde ind med opslag til Vores ildsjæle. Det gør du ved at skrive en mail til aqgc@vesthimmerland.dk. I mailen skriver du en kort tekst til opslaget og vedhæfter billede/video.

Kontaktoplysninger

Thomas Hvarre Primdahl
Afdeling: Kultur og Fritid
Telefon: 20 32 71 58
Mailtrip@vesthimmerland.dk