Skriv dit barn op til SFO

Dit barn kan gå i den skolefritidsordning (SFO), der er tilknyttet dit barns skole, fra 0. til 3. klasse. Du skriver dit barn op på Digital Pladsanvisning - det er også her, du udmelder dit barn.

Du kan skrive dit barn op til SFO fra den 11. december 2023 til den 14. januar 2024.

Hvad er en SFO?

En SFO er et pasningstilbud til dit barn før og/eller efter skole. Dit barn kan gå i SFO fra 0. til 3. klasse. 

Alle skoler har en SFO tilknyttet. 

Få overblik over vores SFO'er

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til at indskrive dit barn?

Du kan kontakte Pladsanvisningen på telefonnummer 9966 7000

eller bestille en tid i Borgerservice

Godt at vide

Når du skal skrive dit barn op, kan du vælge mellem 3 moduler - det vil sige 3 forskellige SFO-pladser.

Du kan vælge følgende moduler:

  • En morgenplads (kun pasning før skoletid)
  • En eftermiddagstid (kun pasning efter skoletid)
  • En heldagsplads (pasning både før og efter skoletid)

Du skal acceptere eller afvise tilbuddet

Når vi kan tilbyde dit barn en plads, vil du få tilsendt et tilbud i Digital Pladsanvsning, som du skal acceptere eller afvise. Du skal som oftest acceptere eller afvise tilbuddet inden for 1 uge - det kan dog variere.

Af tilbuddet fremgår:

  • Indmeldelsesdato (kan afvige fra behovsdatoen)
  • Institutionens adresse og telefonnummer
  • Takster for det tilbudte modul
  • Frist for accept/afvisning af tilbuddet
  • Information om diverse fripladstilskud
  • Hvilke opskrivninger, der skal slettes ved accept
  • Hvilke opskrivninger, der evt. er aftalt bevaret ved accept

Om indmeldelsesdatoen

Når vi tilbyder dit barn en konkret plads, vil du få oplyst en dato, hvor pladsen kan benyttes fra, hvis du acceptere tilbuddet. Denne dato kalder vi indmeldelsesdato

Tilbud om en plads sker med indmeldelsesdato pr. den 1. i måneden. Du vil blive opkrævet forældrebetaling fra indmeldelsesdatoen - også hvis pladsen ikke benyttes i en periode. 

Du kan annullere indmeldelsen frem til indmeldelsesdatoen, hvis du ønsker det.

Hvis du afviser tilbuddet

Hvis du vælger at afvise tilbuddet, vurderer vi fra sag til sag, om de øvrige opskrivninger skal bevares.

Hvis du ikke accepterer eller afviser tilbuddet

Vi laver høringer ved manglende svar på tilbud. Tilbuddet kan desuden slettes, hvis du ikke reagerer inden fristen udløber.

Inden vi sletter tilbuddet, sender vi dog en agterskrivelse til dig som forældre med en uges høringsfrist. Af agterskrivelsen fremgår det, hvilket tilbud og hvilken opskrivelse, der slettes, hvis du ikke reagerer. 

Efter høringsfristen er udløbet, kan pladsen tilbydes til et andet barn.

Hvis dit barn ikke bliver tilbudt 1. prioriteten

Hvis dit barn ikke bliver tilbudt 1. prioritetsønsket, kan du som forælder meddele Pladsanvisningen, at du ønsker, at en anden opskrivning bevares. Det skal du dog gøre inden du accepterer den plads, dit barn er blevet tilbudt.

Hvis du ikke kan bruge Digital Plads anvisning

Hvis du ikke er digital, skal du accepterer eller afvise tilbuddet ved at møde personligt op i Borgerservice. Her skal du underskrive tilbuddet. 

Husk at bestille tid i Borgerservice, inden du møder op.

Du skal varsle os en kalendermåned før

Hvis du ønsker at melde dit barn ud af et dagtilbud, skal du gøre det i Digital Pladsanvisning med en hel kalendermåneds varsel og til udgangen af måneden. Dette gælder altid - også hvis du flytter til en anden kommune i opsigelsesperioden.

Du vil blive foreslået den tidligst mulige udmeldelsesdato af Digital Pladsanvisning. 

Forældrebetaling i opsigelsesperioden

Du vil altid blive opkrævet forældrebetaling i opsigelsesperioden.

Når dit barn overgår til et nyt tilbud

Ved interne flytninger og/eller overgange mellem kommunale dagtilbud eller dagplejere i Vesthimmerlands Kommune, er der ingen udmeldelsesvarsel.

Når du accepterer tilbuddet om den nye plads, vil dit barn automatisk blive udmeldt den tidligere plads fra samme dato. 

Særligt for dig, der flytter til en anden kommune

Forældrebetaling

Hvis du udmelder dit barn, fordi du flytter til en anden kommune, vil vi anmode den nye bopælskommune om at opkræve forældrebetalingen for pladsen i Vesthimmerland indtil udmeldelsen træder i kraft. 

Er dit barn i forbindelse med flytningen meldt til pasning i den nye kommune, opkræver vi selv forældrebetalingen. Du vil i denne periode blive opkrævet betaling for begge pladser indtil udmeldelsen træder i kræft.

Fripladsbevillinger

Hvis du flytter til en anden kommune, ophører eventuelle fripladsbevillinger fra vores kommune. Det sker med virkning fra flyttedatoen, som er registreret i folkeregisteret (CPR).

Du bør derfor straks søge fripladstilskud i den nye kommune.

Hvis det er et internt skift

Hvis dit barn skal overgå til et nyt dagtilbud internt i Vesthimmerlands Kommune, skal du ikke afmelde dit barn fra den tidligere plads. Det kan f.eks. være tilfældet, når dit barn skal overgå fra kommunal børnehave til SFO.

Når du acceptere den nye plads, vil dit barn automatisk blive afmeldt den tidligere plads fra samme dato.

 

Du kan som forældre søge om dispensation til, at dit barn kan få en SFO-plads i 4. klasse, hvis dit barn har særlige behov.

Du søger dispensation ved at kontakte Pladsanvisningen. Herefter træffer Skole- og Dagtilbudschefen en afgørelse.

Hvis dit barn får dispensation, vil du blive opkrævet takster for det benyttede SFO-modul indtil dispensationen ophører eller du selv udmelder dit barn.

Som forældre kan du skifte modul i SFO-pladsen i Digital Pladsanvisning:

  • Du kan lave modulændring ned i tid - det kan tidligst ske med en hel kalendermåneds varsle til udgangen af måneden
  • Du kan lave modulændring op i tid - det kan se fra dagen efter du laver ændringen i Digital Pladanvisning

 

 

Du kan vælge at lade dit barn passe i en anden kommune end din bopælskommune. Det kan f.eks. være relevant, hvis du:

  • flytter til Vesthimmerland, men ønsker, at dit barn fortsat skal passes i sit dagtilbud i jeres tidligere bopælskommune
  • flytter fra Vesthimmerland, men ønsker, at dit barn fortsat skal passe i sit dagtilbud i Vesthimmerland
  • arbejder i en anden kommune end din bopælskommune, og det derfor passer bedre i jeres hverdag, hvis dit barn også bliver passet i denne kommune

Sådan gør du

Hvis du ønsker at dit barn skal passes i en anden kommune end din bopælskommune, skal du skrive dit barn op i den kommune, hvor barnet skal passes.

Det skal du være opmærksom på

Hvis du vælger at lade dit barn passe i en anden kommune end din bopælskommune, vil bopælskommunen opkræve forældrebetaling. 

Derudover kan prisen i den anden kommune afvige væsentlig fra prisen for samme plads i din bopælskommune. Kontakt Pladsanvisningen, hvis du vil have yderligere oplysninger om forældrebetaling og pris. 

Digital Pladsanvisning er den selvbetjeningsløsning, hvor du bl.a. kan opskrive eller udmelde dit barn.

På Digital Pladsanvisning kan du også:

  • slette uaktuelle opskrivninger
  • acceptere eller afvise en tilbudt plads
  • søge om eller afmelde økonomisk fripladstilskud
  • ændre dine indkomstoplysninger til økonomisk fripladstilskud (dvs. lave en ny ansøgning)
  • ændre SFO moduler op og ned i tid
  • gøre indsigelser ved den månedlige genberegning
  • gøre indsigelser ved den årlige efteregulering
  • se alle breve fra Pladsanvisningen - herunder også kvitteringer på selvbetjeninger

Gå til Digital Pladsanvisning

Som følge af reglerne om pasningsgaranti skal kommunen anvise plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Ønsker du en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunen en frist på yderligere fire uger til at tilbyde denne plads.

Som forældre skal du sørge for, at barnet bliver skrevet op til en plads inden for de retningslinjer og tidsfrister for opskrivning, som kommunen har fastsat.

Hvis kommunen ikke overholder pasningsgarantien, har du ret til:

  • at få dækket udgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune
  • at få dækket udgifterne til en plads i et privat drevet tilbud
  • at få et økonomisk tilskud til at passe barnet.

Du kan læse mere om reglerne for pasningsgaranti på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

I nogle situationer kan det være praktisk, at barnet bliver passet i en anden kommune end den, I bor i.

Det kan fx være, hvis I bor tæt på en kommunegrænse og har kortere afstand til et tilbud i nabokommunen. En anden situation kan være, at det letter jeres hverdag, at barnet går i et dagtilbud i den kommune, hvor en forælder arbejder eller studerer.

Det kræver, at den anden kommune ikke har lukket sin venteliste for børn uden for kommunen.

Der er en række krav, som dagtilbud skal leve op til.

Du kan læse om kravene i dagtilbudsloven og på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Personalet skal afgive børneattest inden ansættelse. Det står der mere om i artiklen "Børneattester" på borger.dk.

Pædagogiske læreplaner

Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen skal opstille mål for børns læring inden for 6 temaer, som benævnes følgende: barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier.

Det skal fremgå af læreplanen, hvordan børnemiljøet bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.

Sprogvurdering af børn

En sprogvurdering er et redskab, som det pædagogiske personale kan anvende i det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling.

Alle børn omkring 3 år, der går i dagtilbud, skal modtage en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Alle børn omkring 3 år, der ikke går i et dagtilbud, skal modtage en sprogvurdering. På baggrund af sprogvurderingen skal det vurderes, om barnet har behov for sprogstimulering.

Kommunen kan beslutte, at sprogvurderingen fremrykkes til børn i alderen omkring 2 år. Hvis kommunen har fremrykket sprogvurderingen, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre en sprogvurdering af barnet igen i alderen omkring 3 år.

Omfanget af sprogstimuleringen og de sprogunderstøttende aktiviteter skal i forhold til etsprogede børn fastsættes ud fra en konkret vurdering af det enkelte barns behov.

Tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som har behov for sprogstimulering, skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i dagtilbud 30 timer om ugen.

I alle kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt kommunal dagpleje har forældre mulighed for at oprette en forældrebestyrelse.

Forældrebestyrelsen kan fastlægge principper for dagtilbuddets arbejde og for økonomien.

For privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelsen sikre sig, at forældrene får en indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.

Hvis du er utilfreds med den måde, dit barn bliver passet på, skal du tale med det pædagogiske personale, som tager sig af dit barn i hverdagen. Hvis det drejer sig om mere overordnede forhold i dagtilbuddet, kan du gå til forældrebestyrelsen eller tale med lederen.

Hvis du fx vil klage over det arbejde, som det pædagogiske personale i dit barns dagtilbud udfører, eller du vil klage over serviceniveauet i kommunen, skal du klage til kommunen. 

Klager over afgørelser

Er du utilfreds med en konkret afgørelse, fx i forhold til fripladstilskud, som kommunen har truffet efter dagtilbudsloven, kan du klage over kommunens afgørelse. Du skal klage til kommunen inden fire uger. Kommunen skal herefter genvurdere afgørelsen inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Hvis du mener, at kommunen ikke overholder gældende lovgivning, kan du kontakte tilsynet i Ankestyrelsen.

Tilsynet vurderer, blandt andet ud fra dine oplysninger, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.

Tilsynet i Ankestyrelsen er et retligt tilsyn. Det vil sige, at tilsynet kun vurderer, om lovgivningen er overholdt. Tilsynet tager ikke stilling til, om kommunens dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige, eller om sagsbehandlingen er i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Indhold fra borger.dk

Den Digitale Hotline

Telefon: 7020 0000

Ring op til Den digitale hotline og få hjælp til vores selvbetjeningsløsninger af én af vores medarbejdere i Borgerservice.

Telefontider

Mandag: 8.00 - 20.00
Tirsdag: 8.00 - 20.00
Onsdag: 8.00 - 20.00
Torsdag: 8.00 - 20.00
Fredag: 8.00 - 16.00
Lørdag: lukket
Søndag: 16.00 - 20.00