Mie Bach Nielsen

Dagplejer i Hornum

Hvem er jeg

Hos mig er tryghed, kærlig omsorg, alderssvarende udvikling og høj faglighed bærende elementer.

Det vigtigste for mig som dagplejer er, at jeres barn får en tryg og kærlig hverdag, hvor jeg via anerkendelse og fokus på den enkelte kan bidrage til den fantastiske udvikling, det enkelte barn gennemgår i tiden hos mig. 

Jeg vil støtte og guide barnet i dets initiativer, udvikling og følelser, så de sociale kompetencer, motoriske færdigheder samt sanse- og sprogudviklingen styrkes og udvikles. 

Jeg vægter at komme ud hver dag, hvor vi bruger haven, markerne og himmerlandsstien til at udforske naturen og følge årstiderne.

Husdyr: To katte.

Jeg er født i 1989.

Civilstatus: Jeg er gift med Dennis og sammen har vi Walter fra 2020.

Kurser og uddannelser

  • Uddannet pædagog i 2022
  • Uddannet kontorassistent
  • Førstehjælp

Kompetencer

  • Har vuggestue- og børnehaveerfaring 
  • Har arbejdet som dagplejer siden august 2022

Sådan ser det ud hos mig

Legerum

Spisestue og køkken

Terasse og have med legemuligheder

Have med hængekøje, gynge og legehus formet som tog