Lær at tackle angst og depression for voksne

LÆR AT TACKLE angst og depression er et tilbud til dig, der er fra +18 år og op efter, og som oplever symptomer på angst og/eller depression.

Om tilbuddet

LÆR AT TACKLE angst og depression er et gratis gruppeforløb som forløber i 7 uger á 2,5 time. Undervisningen ledes af to instruktører som har gennemført en særlig uddannelse. Begge har selv kendskab til angst og/eller depression og vil blandt andet kunne hjælpe dig med at finde redskaber til at tackle triggere og andre symptomer som kan opstå.

Forløbet er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling

Bliv en del af fællesskabet

Under forløbet får du mulighed for at blive en del af et fællesskab med andre, som kan have det ligesom dig. Hvis du og de andre på holdet har lyst, kan I fortsætte med at mødes, når forløbet er slut.

Du kan bare lytte

Du vil ikke blive presset til at fortælle mere om dig selv, end du har lyst til – du kan få lov til bare at lytte. Alle deltagere har tavshedspligt.

Tilbuddet er for dig, der:

  • voksne +18 år
  • har symptomer på angst og/eller depression

Tilbuddet henvender sig ikke til dig, der har en svær depression.

Ønsker du at blive kursist eller blot at høre mere om kurset, bedes du kontakte koordinator for Lær at tackle angst og depression, Louise Marie Høgh på telefon 9966 8218.

Tilmeld dig

Når du har tilmeldt dig

Når du har tilmeldt dig, vil du blive inviteret til en indledende samtale, hvor vi sammen vil vurdere, om tilbuddet er det rette for dig.

Godt at vide

Under forløbet arbejder vi med følgende emner:

  • Triggere og advarselssignaler
  • Bedre kommunikation
  • Håndtering af psykisk og fysisk smerte og træthed
  • Problemløsning og forebyggelse
  • Samarbejde med sundhedsvæsenet
  • Fysiske aktiviteters betydning for humøret

Under forløbet får du blandt andet:

  • redskaber, der kan give dig en større psykisk frihed
  • redskaber til at arbejde med dine stærke sider
  • et frirum, hvor du kan dele tanker og erfaringer med andre

Symptomerne kan være, at du:

  • i en længere periode har følt dig nedtrygt eller trist til mode
  • oplever en nervøsitet, anspændthed eller indre uro

Kontakt

Sundhedscenter Vesthimmerland
Fredensvej 4
9640 Farsø
Telefon: 99668200
Mail: sundhedscenter@vesthimmerland.dk

Telefontider

Mandag: 8.00 – 12.00
Tirsdag: 8.00 – 12.00
Onsdag: 8.00 – 12.00
Torsdag: 8.00 – 12.00
Fredag: 8.00 – 12.00