Familiehuset

Familiehuset er et tilbud til familier og unge, der oplever problemer eller udfordringer. I Familiehuset er der to døgntilbud – Børnehuset og Ungehuset.

Kontakt

Børnehuset
Hvalpsyndvej 14, 1. sal
Hornum
9600 Aars
Telefon: 24634437

Kontakt

Ungehuset
Hvalpsundvej 14, 1. sal
Hornum
9600 Aars
Telefon: 51502486

Om Børnehuset

Børnehuset er et tilbud til dig, der har børn mellem 0 og 11 år, og som har behov for en særlig indsats og en samlet familieanbringelse.

Tilbuddet er blandt andet relevant for:

  1. Børn med tilknytningsforstyrrelser
  2. Børn med indadreagerende adfærd
  3. Forældre, der selv har oplevet omsorgssvigt

Det er din socialrådgiver, der skal henvise jer til Børnehuset. Tilbuddet er frivilligt, og I kan selv vælge, om I vil gøre brug af det.

Rådgivere fra andre kommuner kan tage direkte kontakt til afdelingsleder i Familiehuset.

Børnehuset kan hjælpe med at understøtte udviklingen af forælderkompetencer og tilknytningen mellem forældre og barn.

Børnehuset rummer både børn og forældre med ADHD, ADD og angst. Dog henvender tilbuddet sig ikke til personer med massivt behandlingskrævende diagnoser eller voldelig adfærd.

I Børnehuset er der fire lejligheder med plads til fem personer. Lejlighederne er hjemligt indrettet med møbler, pyntegenstande, dyner, puder, sengelinned og alt udstyr til småbørn.

I hver lejlighed er der:

  • badeværelse
  • soveværelse
  • køkkenalrum med spiseplads og sofa

Der vil desuden være adgang til et fælles køkken- og opholdsrum med TV.

Handicapvenligt

Børnehuset er handicapvenligt.

Om Ungehuset

Ungehuset er et tilbud for dig, der er mellem 12 og 23 år, og som oplever familie- og skolerelaterede vanskeligheder.

Det er din socialrådgiver, der henviser dig til Ungehuset. Et ophold i Ungehuset involverer både dig, din familie og dit netværk.

Skal dit barn eller plejebarn i Ungehuset?

Skal dit barn eller plejebarn i Ungehuset, skal du være indstillet på tæt kontakt med den unge, og du vil indgå i den behandlende indsats på lige fod med den ung.

Skal du henvise en ung til Ungehuset?

Rådgivere fra andre kommuner kan tage direkte kontakt til afdelingsleder i Familiehuset.

Ungehuset støtter op om dine daglige rutiner – det vil blandt andet sige:

  • skole
  • beskæftigelse
  • indkøb
  • madlavning
  • fritidsinteresser.

Ungehuset rummer unge med ADHD, ADD og angst. Dog henvender tilbuddet sig ikke til unge med massivt behandlingskrævende diagnoser eller voldelig adfærd.

Ungehuset har fem værelser med mulighed for anbringelse af dig, der er mellem 12 og 18 år, som er placeret med udgang til et fællesrum med TV-stue og køkken. Der er fælles toilet og bad, såvel som en fælles altan.

Udslusningslejligheder

Ungehuset har 2 udslusningslejligheder for dig, der er mellem 16 og 23 år. Lejlighederne er med eget toilet og bad samt en altan. For at komme i betragtning til en udslusningslejlighed, er det et krav, at du er under uddannelse eller i beskæftigelse.

Handicapvenligt

Ungehuset er handicapvenligt.