Hvis du ikke kan klare dig i eget hjem og har behov for en plads på et plejehjem eller i en ældre- eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en plads eller bolig. Hvis du har behov for en plejehjemsplads eller plejebolig, skal kommunen tilbyde dig en sådan inden for to måneder, efter du er optaget på ventelisten – (plejeboliggaranti).

Du kan få bevilget en pleje- eller ældrebolig, hvis du har behov for en bolig, der er indrettet specielt til ældre. Hvis du har behov for at komme på plejehjem, er det fordi du er afhængig af pleje og omsorg flere gange i døgnet, og plejen ikke kan gives i anden bolig, men kun på plejehjemmet.

Boliger til ældre:

• ældrebolig
• plejebolig
• plejehjem
• friplejebolig

Siden oktober 2018 har der eksisteret en plejehjemsoversigt, som giver information om og overblik over alle plejehjem, plejecentre og friplejehjem. Formålet med plejehjemsoversigten er at understøtte det frie valg af plejehjem og at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører.

• Plejehjemsoversigten (nyt vindue)

Hvad er en ældrebolig?

En ældrebolig er en selvstændig lejebolig, hvor du betaler indskud og husleje.

Med en ældrebolig får du:

• en lejlighed i nærheden af andre ældreboliger
• en bolig, som er indrettet særligt til ældre og handicappede med elevator og plads til kørestol

Hvem kan få en ældrebolig?

Du kan søge om en ældrebolig, hvis der ikke er mulighed for at indrette din nuværende bolig hensigtsmæssigt.

Du kan få hjælp i form af en ældrebolig, hvis du blandt andet har:

• nedsat fysisk funktionsevne
• behov for den specielle indretning, som er i ældreboliger.

Hvordan får jeg en ældrebolig?

Du selv, din familie, din læge eller sygehuset kan kontakte kommunen med henblik på visitation til ældrebolig.

Hvornår kan jeg få en ældrebolig?

Kommunen anviser dig til ældrebolig i forhold til dit behov for boligen. Det vil sige, at kommunen skal anvise boligen til den borger der har størst behov for boligen uanset borgerens placering på ventelisten.

Får du tilbudt en bolig, har du kort betænkningstid. Siger du ja, skal du flytte ind i boligen hurtigst muligt. Hvis du afviser et boligtilbud, opretholder du din ansøgning om en ældrebolig.

Hvad koster det at bo i en ældrebolig?

Du skal betale indskud og husleje i ældreboliger. Du betaler også el og varme. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Læs mere om økonomien på Ældre Sagens hjemmeside.

• Ældre Sagen om betaling i ældrebolig (nyt vindue)

En plejebolig er en selvstændig ældrebolig med serviceareal og tilknyttet personale.

Du kan søge om en plejebolig, hvis du har et omfattende behov for hjælp eller af anden årsag har brug for tryghed og pleje. I en plejebolig er der tilknyttet personale døgnet rundt, som kan støtte dig i forhold til dine behov. Desuden har du mulighed for at være en del af et fællesskab og deltage i daglige aktiviteter fx omkring måltiderne.

Hvordan får jeg en plejebolig?

Du selv, din familie, din læge eller sygehuset kan kontakte kommunen med henblik på visitation til plejebolig.

Hvornår kan jeg få en plejebolig?

Når kommunen har godkendt og truffet beslutning om at tilbyde dig en plads på ventelisten til en plejebolig, må der højst gå to måneder, før du bliver tilbudt en plejebolig ifølge plejeboliggarantien.

Hvad koster det at bo i plejebolig?

Du skal betale indskud og husleje i en plejebolig. Du betaler også el og varme. Du kan søge om boligindskudslån og boligstøtte til huslejen.

Du får den samme hjælp i en plejebolig og på et plejehjem. Visitation og indflytningsreglerne er de samme for plejeboliger og plejehjemspladser, se under plejebolig.

Hvad koster det at bo på plejehjem?

• På plejehjem opført før 1988, betaler beboerne for husleje, varme og el. Der betales ikke indskud.
• Der er ofte forskellige priser på lejen for de enkelte plejehjem, da den fastsættes på baggrund af boligens budgetterede driftsomkostninger og beboerens indkomst.

• Boliger til ældre (nyt vindue)

Hvis du mener, at du har behov for en ældrebolig, en plejebolig eller en plejehjemsplads, skal du kontakte din kommune. Din familie, din læge eller sygehuset kan også kontakte kommunen. Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der findes selvbetjeningsløsninger. 

Kommunen skal herefter visitere dig – det vil sige tage stilling til, om du kan godkendes til at få en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads. Her tager kommunen udgangspunkt i dine konkrete behov i forhold til din fysiske, psykiske og sociale situation.

Vurderingen af en ansøgning sker i sammenhæng med kommunens tilbud til personer i eget hjem, f.eks. personlig og praktisk hjælp, dagcenter eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning eller afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.

Hvis du bliver godkendt til en ældrebolig eller plejebolig har du ret til frit at vælge blandt sådanne boliger, og ønske en bestemt bolig.

Frit valg af ældrebolig giver fx ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med.

Ventetidsgaranti

Hvis du er visiteret til en plejebolig eller en plads på et plejehjem, og er kommet på den generelle venteliste, skal kommunen tilbyde dig en bolig senest to måneder efter du kom på ventelisten. Boligen skal være klar til at flytte ind i senest to uger efter udløb af fristen.

Kommunen kan opfylde garantien ved at tilbyde bolig i kommunen eller plads i en anden kommune, hvor de har aftale om at kunne anvise boliger.

Hvis du afslår et tilbud bliver du ikke slettet fra den generelle venteliste, men starter forfra på en frist på to måneder.

Hvis du vælger en bolig i en anden kommune, skal betingelserne for anvisning af boligen være opfyldt både i bopælskommunen og i den kommune du gerne vil flytte til. En kommunalbestyrelse har ret til i særlige tilfælde at beslutte, at borgere fra andre kommuner ikke midlertidigt kan komme på venteliste af hensyn til forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne borgere.

Du har krav på at blive optaget på venteliste, når du ønsker at flytte til en anden kommune af en række nærmere fastsatte grunde.

Hvad er et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold er for dig, som af en eller flere grunde, ikke kan klare at bo hjemme i egen bolig med hjemmehjælp.

Hvem kan komme på tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af hvordan du fungerer og hvilke behov du har for pleje, tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvordan får jeg et tidsbegrænset ophold?

Tidsbegrænset ophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af din funktionsevne og individuelle behov for pleje og tilsyn og evt. træning.

Du kan få hjælp i form af tidsbegrænset ophold, hvis du:

• venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem
• har behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
• har behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem.

Hvor længe varer opholdet?

Varigheden af det tidsbegrænsede ophold er efter behov, dog maksimalt tre måneder.

Hvad koster det?

Du skal ikke betale husleje ved tidsbegrænset ophold. Du skal betale for kost og husholdningsartikler på tidsbegrænset ophold.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager (nyt vindue)