Velkommen til delestationerne Fællesskabet på Aars og Aalestrup Bibliotek

Her deler vi ting med hinanden og gør det nemt at være en del af et lokalt fællesskab.

Klik her for at komme til Fællesskabes til lånersiden

Opret konto/ log ind

*Det er gratis at låne udstyr i Fællesskabet. For at kunne låne skal du oprette og verificere en konto med dine kort-/betalingsoplysninger. Det gør vi for at sikre, at vi ved, hvem der låner udstyret, og for at kunne anmode om betaling, hvis noget ikke bliver afleveret tilbage eller erstattes ved bortkomst. Du skal være fyldt 18 år for at kunne oprette en konto og låne.

Delestationerne bygger på idéen om at bruge ressourcerne sammen. I Fællesskabet kan du låne værktøj samt udstyr til hjemmet, hobby og fritid, som ellers kun ville blive brugt sjældent. Når vi deler, udnytter vi tingene bedre og skaber mere plads, både hjemme og i hverdagen. 

Fællesskabet handler ikke kun om indholdet, men også om at tage ansvar sammen og støtte en mere bæredygtig måde at leve på. Ved at dele bidrager vi til mindre spild og en mere cirkulær hverdag i lokalområdet. 

Uanset om du står over for et projekt derhjemme, en begivenhed eller en praktisk opgave, kan delestationerne på Aars Bibliotek og Aalestrup Bibliotek måske have det, du har brug for

Bliv en del af Fællesskabet, gå på opdagelse i udvalget og vær med til at gøre deling til en helt almindelig del af hverdagen. 

 

Vesthimmerlands Kommune er en del af det internationale Interreg North Sea EU-projekt Digital Kiosks, som arbejder for at fremme deleøkonomi i Europa. Projektet opsætter og tester 22 delestationer i 7 lande. Projektet er medfinansieret af den Europæiske Union. Læs mere om projektet her.

Sådan låner du fra Fællesskabet

1. Log ind/Opret dig

Opret en konto ved at scanne QR-koden her eller på skærmen
eller gå til https://faellesskabet.myturn.com

Bekræft din konto på mail og verificere med betalingskort

Har du allerede en konto, tryk på
Log ind på skærmen

2. Lån

Lån via skærmen. Du kan også reservere hjemmefra på din konto

Vælg det indhold, du vil låne, på skærmen

Skabet åbner automatisk

Tag udstyret ud og luk lågen helt

3. Brug

Brug udstyret med omtanke og på eget ansvar

Følg altid den givne vejledning

4. Aflevér

Log ind på skærmen

Tryk på "Aflevér" og vælg det indhold, du vil aflevere

Skabet åbner automatisk

Læg indholdet i skabet

Luk lågen helt og husk at logge ud

Hvor finder du Fællesskabet?

Aars Bibliotek

Søndergade 24
9600 Aars

Åbningstider

Selvbetjening alle ugens dage fra 7.00 - 22.00.

Personlig betjening:

Mandag: kl. 10.00-17.00
Tirsdag: kl. 10.00-17.00
Onsdag: kl. 10.00-17.00
Torsdag: kl. 10.00-17.00
Fredag: kl. 10.00-17.00
Lørdag: kl. 10.00-13.00

 Aalestrup Bibliotek

Knabergaarden 4
9620 Aalestrup

Åbningstider

Selvbetjening alle ugens dage fra 7.00 - 22.00.

 Personlig betjening:

Mandag: kl. 10.00-17.00
Tirsdag: kl. 13.00-17.00
Onsdag: kl. 13.00-17.00
Torsdag: kl. 10.00-17.00
Fredag: kl. 13.00-17.00

Hvad kan du låne?

I Fællesskabet kan du finde en række forskellige ting, som du kan se herunder. Meget af det, du kan låne i Aalestrup delestation og Aars delestation, er det samme, med enkelte undtagelser, og du kan altid se det fulde overblik over indholdet på udlånssiden.

Fritid

  • Vaffeljern
  • Krible krable natur rygsæk
  • Smart projektor  
  • Blodtryksmåler  
  • Tæpperenser 
  • Tøjdamper
  • Vild mad natur-rygsæk

Hobby

  • Symaskine 
  • Labelmaskine 
  • Lamineringsmaskine 
  • Dymo prægemaskine

Værktøj

  • Værktøjskasse
  • Slagboremaskine 
  • Stiksav 
  • Krydslaser

 

Ønsker, der mangler? Skriv dine ønsker nederst på siden

Godt at vide til dig som låner

Det er gratis at låne udstyr i Fællesskabet.

For at kunne låne skal du oprette og verificere en konto med dine kortoplysninger. Det gør vi for at sikre, at vi ved, hvem der låner udstyret, og for at kunne opkræve betaling, hvis noget ikke bliver afleveret tilbage eller erstattes ved bortkomst.

Læs mere i udlånspolitikken 

For at dokumentere udstyrets stand anbefaler vi, at du tager et billede/billeder inden du tager det med dig. Dette er med til at sikre, at du ikke kommer til at hæfte for slid og skader, som andre har påført udstyret før dig.  

Lånetiden afhænger af udstyrets type og anvendelse. Lånetiden fremgår altid ved booking og på kvitteringen, når du afhenter udstyret. 

Hver genstand har en brugervejledning. 

Nogle genstande har særlige sikkerhedskrav, og alt elektrisk udstyr må kun anvendes af personer over 18 år. Hvis udstyret bruges af andre personer, er det stadig låneren, der har ansvaret for, at det sker forsvarligt. 

Udstyret skal altid bruges til det formål, det er beregnet til, og brugsvejledningen skal følges nøje, så det anvendes på en sikker og ansvarlig måde. Udstyr, der kræver særlig forsigtighed, er tydeligt markeret med advarsler.  

Som låner har du pligt til straks at give besked til via udlånessiden, hvis udstyret er beskadiget, ikke fungerer korrekt eller mangler dele. Du må ikke anvende udstyret, hvis det er beskadiget eller ikke fungerer korrekt.  

Udstyret skal afleveres rengjort og i samme stand som ved udlån. Alle tilhørende dele, kabler, manualer m.m. skal følge med.  

For at dokumentere udstyrets stand anbefaler vi ved returnering at tage billeder af udstyret, inden endelig aflevering.  

Du afleverer udstyret ved at logge ind på din bruger, vælge aflever, markere den genstand du vil aflevere, vente på at skabet åbner, placere genstanden i skabet og lukke efterfølgende skabet. Når afleveringen er gennemført, får du en kvittering for retur. 

Hvis udstyret ikke er tilstrækkeligt rengjort, vil du blive opkrævet et fast gebyr for rengøring. 

Hvis du afleverer udstyret for sent, vil du blive opkrævet et fast gebyr for den ekstra tid. 

Kommunen opkræver gebyrer i situationer, hvor der er tale om mindre misligholdelse.  

Gebyrerne er faste beløb og gælder for alle lånere.  

Situation  

Beskrivelse  

Fast gebyr  

Forsinket returnering  

Udstyret afleveres efter låneperioden er udløbet 

Lånetiden overskredet med 1-7 dage: 0 kr. 
Lånetiden overskredet med 8-14 dage: 10 kr. 
Lånetiden overskredet med 15-30 dage: 30 kr. 
Lånetiden overskredet med 31 dage: 100 kr. 

Manglende rengøring  

Udstyret afleveres beskidt, vådt eller lignende 

50 kr.  

Når mange bruger de samme ting, vil der naturligt komme lidt slitage. Små ridser og almindelige brugsspor er helt i orden og betragtes som almindelig slitage.  

Skader der skyldes forkert brug, tab af dele eller overbelastning, betragtes som misligholdelse og kan medføre, at du skal betale for reparation eller erstatning.  

Kommunen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om en skade skyldes almindelig slitage eller misligholdelse. Kommunens vurdering er udgangspunktet for beregning af eventuel erstatning. 

Hvis en genstand ikke bliver afleveret, betragtes det som grov misligholdelse, og du vil blive opkrævet den fulde genanskaffelsespris.  

Ved misligholdelse kan kommunen kræve erstatning. Erstatningsbeløbet afhænger af skadens omfang og fastsættes altid ud fra, hvad det koster at reparere eller genanskaffe genstanden.  

Situation  

Vurdering  

Hvad skal du betale? 

Små ridser eller brugsmærker  

Almindelig slitage 

Ingen erstatning, hvis det ikke forringer funktionen 

Bøjning, brud eller overbelastning 

Misligholdelse  

Pris for reparation eller delvis erstatning  

Manglende dele eller tilbehør 

Misligholdelse  

Erstatning for genanskaffelse eller delvis erstatning for tabt funktion 

Administrationsgebyr ved bortkommet udstyr eller dele 

Dækker behandling af sagen 

50 kr. i fast gebyr 

Udstyr ikke afleveret  

Grov misligholdelse  

Fuld genanskaffelsespris og evt. suspension af låneret i en periode  

Administrationsgebyr ved ikke afleveret udstyr 

Dækker behandling af sagen 

50 kr. i fast gebyr 

Gentagen misligholdelse 

Grov misligholdelse 

Suspension af låneret i en periode 

Når du låner udstyr fra delestationerne, sker det på eget ansvar. Kommunen anbefaler derfor, at du har en privat ansvarsforsikring, som kan dække eventuelle uheld. 

Udstyret må ikke viderelånes eller bruges til erhvervsmæssige formål. Ordningen er udelukkende til privat brug. 

Vesthimmerlands Kommune sørger for, at alt udstyr er sikkert, funktionsdygtigt og rengjort, men kommunen kan ikke stilles til ansvar for skader på personer, ting eller ejendom, der opstår ved brugen.  

Kommunen gennemfører jævnligt eftersyn af udstyret og registrerer vedligehold og kontroller. Udstyr, der er defekt eller usikkert, tages straks ud af brug.   

Kommunen hæfter ikke for indirekte tab, f.eks. hvis udstyret ikke virker som forventet, eller hvis låneren lider tab som følge af forsinket udlevering eller tekniske fejl. 

Hvis du er uenig i et gebyr, en erstatning eller en beslutning om låneret, kan du klage skriftligt til Vesthimmerlands Kommune inden 4 uger fra afgørelsen. Klagen behandles efter reglerne i forvaltningsloven.  

Når du gør brug af delestationerne, giver du samtykke til, at Vesthimmerlands Kommune må behandle dine personoplysninger i forbindelse med udlånet. Behandlingen sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a om samtykke.  

Kommunen registrerer følgende oplysninger: 

  • Dit navn  
  • Køn 
  • Dine kontaktoplysninger (e-mail, telefonnummer, adresse)  
  • Kreditkortoplysninger 
  • Hvilket udstyr du låner og i hvilken periode 

Oplysningerne bruges til at administrere dit lån og til at sikre, at udstyret kan afleveres og vedligeholdes korrekt. Kommunen bruger også de indsamlede oplysninger til at evaluere projektet internt og i samarbejde med EU-projektet om grøn omstilling. 

Du kan til enhver tid trække dit samtykket tilbage. Det kan du gøre ved at henvende dig skriftligt på mail frvo@vesthimmerland.dk og bede om at få dit samtykke trukket tilbage.  

At du trækker dit samtykke tilbage påvirker ikke lovligheden af den behandling, der allerede er foretaget. Tilbagetrækningen gælder kun fremadrettet. 

Oplysninger, der ikke længere er relevante for udlånsprocessen, opbevares i op til ét år. Betalingsoplysninger opbevares i fem år i overensstemmelse med bogføringslovens krav. Data, der anvendes til statistik og rapportering, bliver anonymiseret, så enkeltpersoner ikke kan identificeres.  

Læs mere om hvordan vi behandler din data: https://vesthimmerland.dk/om-kommunen/databeskyttelse 

Har du en idé til, hvad det ellers skal være muligt at låne i Fællesskabet?

Felter med (*) skal udfyldes

Kontakt

Har du spørgsmål til projektet, kan du kontakte:

Frederikke Voegeding
Projektleder
Telefon: 2224 0410
Mail: frvo@vesthimmerland.dk