Vejdrift

Få overblik over hvilken vejdrift, vi udfører i Vesthimmerland. Vejdrift omfatter vedligeholdelse af alt fra skilte til vejbelægninger.

Almindelig vejdrift

  • Fejning af kørebaner, stier og fortove
  • Færdselstavler
  • Vejafmærkning
  • Signal- og vejbelysningsanlæg
  • Autoværn
  • Broer, tunneller og større underløb
  • Reparation af huller på vejene

Belægningsarbejde

  • Asfaltbelægninger og øvrige belægninger på kørebaner, fortove, stier og rastepladser

Vintertjenester

  • Glatførebekæmpelse
  • Snerydning
  • Information om vintervejrssituationen

Planlægning og vejanlæg

  • Trafiksikkerhed
  • Nye vejforløb
  • Vejadministration
  • Anlægsopgaver på vejområder

Godt at vide

Hvis du eller dit køretøj er kommet til skade på grund af et hul i vejen eller en stor niveauforskel på fortovet, kan du muligvis få erstatning.

Vi føre tilsyn efter en arbejdsplan

Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er praktisk muligt for vores mandskab at føre tilsyn med og vedligeholde alle vores veje og stier dagligt, ligesom du ikke kan forvente en fuldstændig plan vej- og fortovsbelægning.

Vi prioriterer vores tilsyn og vedligeholdesen i bestemte intervaller, der er afstemt efter stedets størrelse og brug. Derfor kan der opstå niveauforskelle, slaghuller eller lignende mellem to tilsyn. 

Hvis vi har overholdt vores tilsyn og vedligeholdelse efter arbejdsplanen, er vi ikke ansvarlig for skaden.

Meld din skade

Du kan anmelde skader, som du mener vi er ansvarlige for her:

Anmeld skade grundet hul i vejen

Billeder fra skadestedet og den/det skaderamte har stor betydning for behandlingen af din sag og din bevisbyrde. Derfor anbefaler vi, at du vedhæfter billeder til din anmeldelse.

 

I kommunen står vi for renholdelse af offentlige veje og stier. Renholdelse sker efter en fastlagt plan og når særlige forhold gør, at det er påkrævet. 

Det omfatter vores renholdelse

Uden for byer og bymæssig bebyggelse omfatter vores renholdelsespligt kun den renholdelse, der er nødvendig for trafiksikkerheden - dette dog med undtagelse af parkeringspladser, rastepladser og lignende. 

Vi tømmer også skraldespande, der er opstillet på offentlige arealer.

Grundejerens pligt

Ved langt de fleste fortove i Vesthimmerland, er det grundejeren, der har pligt til at foretage renholdelsen. 

På fortovene må der ikke anvendes spøjtegift til at bekæmpe ukrudt - i stedet anbefaler vi, at du bruger en gasbrænder.

 

Hvad er en sti?

Stier er færdselsarealer, der er forbeholdt gående, cyklende, ridende eller andre lette trafikanter. Stier kan være befæstet med forskellige belægninger som f.eks. asfalt, stenmel, grus, sand, flis, bark og lignende.

Spor er smalle stier, der tegner sig i landskabet som følge af det slid, som brugen efterlader. Hvis et spor fortrinsvis er etableret til brug for vandrere, kaldes det også en trampesti.

Nye stiprojekter – hvordan forholder man sig?

I kommune har vi en række ressourcepersoner, der på hver deres fagområde er klar til at hjælpe stiprojekter i gang. Inden en evt. henvendelse til kommune, er det dog en god idé at få defineret, hvad det er for en opgave, der ønskes hjælp til.

Formål, mål og visioner

Forud for selve stiplanlægningen er det væsentligt at afklare formål, mål og visioner for stiprojektet, da det under hele projektforløbet er vigtigt at være opmærksom på, hvad stien skal og ikke skal kunne.

Formålet med stiprojekter giver ofte sig selv, fordi idéen bag stiprojektet er opstået ud fra et behov, et ønske eller en mulighed. Formålet er med andre ord årsagen til, at stiprojektet er blevet til. Det kan for eksempel være at skabe mulighed for transport mellem to punkter eller at øge adgangen til et givent område.

Målet med stiprojektet fastsættes med udgangspunkt i formålet og er således ofte en konkretisering af formålet. Det drejer sig om at opstille målbare succeskriterier, som kan bruges til at holde kursen og til den efterfølgende evaluering. Målet kan for eksempel være, at stien skal anvendes af nogle bestemte brugergrupper, eller at stien skal have et bestemt antal brugere pr. år.

Visionerne for stiprojektet kan bedst beskrives som de mere langsigtede og indirekte gevinster. For eksempel kan det være en vision, at stien skal bidrage til at give borgerne nye muligheder og at motionere eller erkendelser om natur, kultur og landskaber gennem mødet med terræn, vind og vejr, eller det kan være en vision, at stien skal blive katalysator for etablering af endnu flere nye sammenhænge, forbindelser og oplevelsesmuligheder i området.

Samarbejde

Inden et stiprojekt igangsættes, bør det overvejes, hvem der kan have en positiv eller negativ interesse i stien – dels i at bruge stien, men også i forhold til hvilke lodsejere, der kan lægge jord til, så den længst mulige rute eller det mest forgrenede stisystem kan etableres. Det bør også overvejes, om stien kan kobles sammen med eksisterende stier.

Dialog med lodsejere

Ved planlægning af rekreative stier i det åbne land skal der ofte indgås aftaler med private lodsejere. Ved etablering af nye stier er projektet ofte afhængigt af velvillig indstilling fra lodsejerne, da det ellers kan blive nødvendigt at vælge omveje ad allerede offentligt tilgængelige veje eller markveje på nogle strækninger.

Ved etablering af stier på private arealer er det således vigtigt at opnå en god dialog med lodsejerne tidligt i projektet – inden der tegnes streger på kortet og projektet sendes ud i offentligheden. Én eller flere lodsejere kan hurtigt bremse et godt stiprojekt, hvis de føler sig forbigået eller føler, at de får noget presset ned over hovedet.

Den første kontakt til lodsejerne skal gerne være en positiv oplevelse. Det er derfor vigtigt, at lodsejerne ikke hører om projektet ad omveje, for eksempel gennem lokalaviser eller personer, som ikke er involveret i projektet. En tidlig kontakt til lodsejerne er en fordel, og generelt bør kontakten foretages som en personlig face-to-face samtale hjemme hos lodsejerne.

Besøg på lodsejernes ”hjemmebaner” er ofte den bedste måde til at få en god og positiv snak. I forbindelse med besøget er det vigtigt, at lodsejerne ikke oplever det som et ”kontrolbesøg” eller et krav om, at der skal stilles jord til rådighed for projektet.

Det kan også give anledning til misforståelser, hvis kontakten foretages af kommunens embedsmænd alene. Det er derfor en god ide at medbringe en person, som lodsejerne har tiltro til – for eksempel en landbrugskonsulent eller en lodsejer, som selv har positiv erfaring med at lægge jord til stier. Det kan også være nøglepersoner i det lokale miljø, som er gode til at tale for det givne stiforløb, og som kan give lodsejerne et positivt syn på stiprojektet. Sådanne  ambassadører har ofte et personligt forhold til lodsejerne, hvilket fremmer processen.

Dialog med brugergrupper og andre interessenter

Når et stiprojekt begyndes, bør der med det samme gennemføres en analyse af relevante interessenter og deres forventninger til projektet . Herefter bør der tages kontakt til samtlige interessenter. Det er vigtigt at høre deres holdninger til projektet. Det er vigtigt, at alle, der bliver berørt af stien, bakker op om projektet og er indforståede med de aftaler, der indgås.

Det kan for eksempel gøres ved at lave en bred projektgruppe eller et stilaug for et område og invitere bredt til deltagelse i arbejdet. Husk også at informere andre interessenter om, at arbejdet er gået i gang.

Relevante brugergrupper kan for eksempel være:

  • Nærliggende grundejerforeninger, turistforeninger eller landsbylaug
  • Lokale friluftsforeninger (spejdere, vandrelaug, gangforening med flere)
  • Lokale idrætsforeninger (løbeklubber, cykelklubber, rideklubber med flere)
  • Landsdækkende interesseorganisationer (Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Cyklist Forbund, Danske Handicaporganisationer med flere)
  • Skoler og institutioner, der kan få glæde af stien (vuggestuer, dagplejere, børnehaver, skoler, fritidsklubber, plejehjem med flere)
  • De kommunale handicapråd

Organisering

I forbindelse med selve organiseringen af arbejdet i et stiprojekt er det vigtigt at være bevidst om projekttype og grad af brugerindflydelse.

Projektet kan organiseres på mange måder, og valget af projekttype afhænger blandt andet af ejerskab, stitype samt ønsket om den efterfølgende forankring af projektet. Hvad enten stiprojektet udspringer af lokale initiativer og ønsker fra brugere, borgere eller lokale foreninger eller er en del af en mere strategisk orienteret planlægning i kommunen, er der en række indsatser, som kan bidrage til en god proces og et godt resultat.

For os i kommunen drejer det sig om at gennemføre en borger-og organisationsinvolverende proces samt at afklare projektets forankring internt i kommunen. Stier er for eksempel relevante for både miljø- og teknik-, sundheds-, skole-, børne-, kultur- og ældreområdet.

Det er vigtigt internt i kommunen at være opmærksom på, at der kan opnås god synergi ved at sætte fritid og kulturfolk sammen med sundhedsfolk, turismeplanlæggere, kommuneplanfolk og vejfolk samt naturforvaltningsfolk.

For borgere og organisationer drejer det sig om at tage initiativ samt at gå sammen og danne en projektgruppe, der kan tage kontakt til myndighederne.

En partnerskabsorienteret proces kan typisk omfatte nedenstående fire faser:

1. Den opsøgende indsats

I denne fase afklares på baggrund af en grundig interessentanalyse, hvem der har interesse i projektet, hvordan det Grønne Råd kan bruges, hvem der er stiens nuværende eller kommende brugere, borgerforeninger, turistforeninger, eller lignende. Relevante partnere registreres, og der etableres en fælles platform, deltagerliste, elektronisk forum eller lignende, som kan være med til at sikre dialog mellem partnerne mellem møderne.

2. Partnerskabsinitierende aktioner

I denne fase fastlægges formål, visioner og ønsker til stiprojektet, og det undersøges, om der er særlige ønsker og behov lokalområdet. Forventninger afstemmes, og der indgås klare aftaler. Opstartsmøde afholdes med partnerne. I kommunen kan du søge ”starthjælp” til denne opgave hos vores landsbycoach.

3. Planlægningsforløbet

I denne fase besluttes, hvordan projektet skal gennemføres. Det sker på baggrund af en afklaring af, hvad partnerne hver især kan bidrage med, hvordan projektet skal finansieres, og hvordan stien skal udformes for at leve op til alle partneres behov. Der lægges en plan for udførelsen af projektet.

4. Realiseringen

I denne fase anlægges stien. Det sker på baggrund af klare indbyrdes aftaler om, hvem der gør hvad. Der udarbejdes en plan for drifts- og vedligeholdelsesfasen.

Få hjælp til stiprojekter af kommune

Natur & Miljø

Alle stiprojekter registreres i kommunen hos Naturafdelingen, der opretter en sag, så alle medarbejdere altid kan se, hvem og hvad der er sket i stiprojektet. På den måde slipper man for at blive sendt rundt fra den ene til den anden medarbejder.

Naturafdelingen kan hjælpe med at oplyse hvilke naturmæssige restriktioner der eventuelt måtte være på de ønskede arealer. Det kan f.eks. være fredninger eller særlig sårbar natur m.m.

Kontakt Natur & Miljø via mail: natur@vesthimmerland.dk.

Drift & Anlæg

Drift og Anlæg har ansvaret for vores stier. De kan hjælpe med viden om f.eks. belægning, vedligeholdelse, skiltning, faciliteter m.m.

Kontakt Drift & Anlæg via mail: gmun@vesthimmerland.dk.

Formidling

Vores naturvejleder kan hjælpe med inspiration til faciliteter, formidling til skilte og foldere, samt hjælp til registrering på diverse digitale platforme.

Kontakt vores Naturvejleder via mail: kwi@vesthimmerland.dk.

Fundraisernetværk

At omsætte en idé til virkelighed kan være dyrt og kræve hjælp til finansieringen. Heldigvis findes der mange muligheder for at skaffe økonomisk støtte fra puljer, fonde og sponsorer.

I kommune har vi 2 fundraisergrupper, der kan hjælpe med at finde de puljer og fonde, som kan støtte projekter. Begge grupper har mere end 30 fundraisere, du kan trække på.
Kontakt vores udviklingskonsulent via mail: jrje@vesthimmerland.dk.

Du bør ikke oplyse personlige data, så som CPR-nr og telefonnummer.