Livet Efter Stroke er et kursustilbud til dig, der oplever lette eller ingen følger efter at have haft et stroke, og dine pårørende. Kurset kan give dig en større tryghed, forståelse og forklaring på, hvad der er sket i hjernen efter stroke, og hvordan du kan forebygge nye blodpropper eller blødninger i hjernen. Du vil også kunne drøfte spørgsmål og udfordringer med andre, som for nyligt har haft et stroke.
I kurset berøres emner som kost, information om blodpropper, medicin, psykiske reaktioner, sygemelding og start på arbejde samt træthed og energiforvaltning.
Deltagelse på kursus kræver henvisning gennem Stroke team Nordjylland eller hjerneskadekoordinator.