Få en plads på et dagcenter

Har du eller din pårørende brug for hjælp til aktivering, socialt samvær og omsorg? Så kan du måske få en plads på et dagcenter.

Hvordan får du en plads?

Hvis du eller din pårørende ønsker at få en plads på et dagcenter, skal I kontakte det enkelte dagcenter, som visiterer borgerne. 

Bøgely - Løgstør

Plejecenter Bøgely
Blindebomsgade 7
9670 Løgstør
Telefon: 99669400

Vores dagcenter er åbent mandag til fredag.

Højgården - Farsø

Plejecenter Højgården
Højgårdsvej 10
9640 Farsø
Telefon: 99669650

Aaglimt - Aalestrup

Plejecenter Aaglimt
Otto Jørgensens Vej 1
9620 Aalestrup
Telefon: 99669750

Godt at vide

Vores dagcentre er et tilbud til dig, der har særlige behov for:

  • hjælp til aktivering
  • pleje
  • omsorg
  • socialt samvær

Har du som pårørende (ægtefælle eller partner) behov for aflastning, kan din partner blive tildelt en plads på et af vores dagcentre.

(jf. Servicelovens § 84 og 85)

Alle vores dagcentre tilbyder en bred vifte af aktiviteter og vedligeholdende træning.

Dagcentrene tilbyder for eksempel:

  • Udflugter, gåture og cykelture
  • Havesysler
  • Køkkenaktiviteter og andre huslige gøremål
  • Sang og musik
  • Oplæsning
  • Gymnastik, boldspil, dans, siddedans
  • Forskellige former for håndarbejde, årstidsbestemt pynt/gaver
  • Værkstedsarbejde
  • Bankospil og andre former for spil
  • Gudstjenester

Der er forskellige faciliteter på de enkelte dagcentre.

Hvilepladser

Vi kan (i begrænset omfang) tilbyde hvilepladser på vores dagcentre, hvis du har behov for det. 

Særlig hjælp

Hvis du har behov for ekstra eller særlige ydelser - f.eks. et bad eller forflytning via lift - skal du visiteres til det. Derfor er det vigtigt, at du informerer Bevilling Voksne/Ældre om det, når du søger en plads på et af vores dagcentre.

Der er en række egenbetalinger, når du har en plads på et af vores dagcentre.

Du skal selv betale for:

  • formiddags- og eftermiddagskaffe, hvor vi serverer brød, kage eller frugt
  • middagsmad
  • de materialer, du bruger

Hvis du får kørsel til og fra dagcentret, vil du desuden blive opkrævet en egenbetaling til kørselsordningen hver måned.