Skovdrift

Hvis du eller din virksomhed ønsker at etablere eller rydde en skov på et areal større end 0,5 ha, skal du på forhånd søge om dispensation eller melde det til kommunen.

Ønsker du at dyrke pyntegrønt eller juletræer, betragtes det ikke som skovdrift. 

Sådan gør du

Hvis du ønsker at etablere skov i et område, hvor etablering af skov er uønsket efter kommuneplanen, skal du søge om dispensation på forhånd.  

Hvis du ønsker at etablere skov i et område, hvor det ikke strider mod kommuneplanen eller andre bestemmelser, skal du melde skovrejsningen til kommunen på forhånd.

Hvis du ønsker at rydde et skovareal på over 0,5 ha med henblik på at anvende arealet til et andet formål, skal du melde det til kommunen på forhånd. 

I alle tilfælde skal du bruge selvbetjeningen ovenfor.

Sådan vurderer vi din ansøgning eller anmeldelse

Vi skal vurdere, om dit projekt er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for etablering af skov og andre relevante bestemmelser.

I kommuneplanen kan du se, om det område, hvor du ønsker at placere en skov, er et område, hvor skovrejsning er ønsket eller uønsket. 

Hvis der ikke er noget registreret i området, er området et neutralt skovrejsningsområde. 

Se kommuneplanen