Der er potentiale for at udnytte genbrugsmaterialer fra nedbrydningsprojekter i kommunen. Kommunen har p.t. to kommende nedrivningsprojekter, hvor der er potentiale for at udnytte genbrugsmaterialer, Toppedalsskolen og Aars Svømmehal. I første omgang skal materialerne fra disse nedrivningsprojekter anvendes ved tilbygningen til administrationsbygningen ved Vesthimmerlands Forsyning og Byens Torv ved Himmerlands Ungdomsskole.
Det samlede arbejde med de to projekter og erfaringerne herfra, kan bruges som grundlag for udarbejdelse af en samlet strategi eller politik for Vesthimmerlands Kommune om udnyttelse af genbrugsmaterialer i nybyg og renovering.