Online genoptræning efter fødsel

Vesthimmerlands Kommune tilbyder et gratis onlinekursus i genoptræning til borgere, der for nylig har født.

Perioden efter en fødsel indebærer både fysiske og psykiske forandringer. Formålet med kurset er at understøtte borgerens restitution og trivsel gennem relevant viden og vejledning.

Kurset indeholder blandt andet information om:

  • gener og ubehag i underlivet
  • kroppen efter kejsersnit
  • bækkenbundstræning
  • fysisk aktivitet efter fødslen
  • seksualitet og følelsesmæssige reaktioner

Fleksibel gennemførelse

Kurset har en varighed på ca. 26 minutter og består af 8 videomoduler med tilhørende lydfiler. Kurset kan gennemføres digitalt, når det passer den enkelte borger.

Kurset er udviklet i samarbejde med Helpii, som er specialiseret i udvikling af digitale sundhedstilbud.

Vedvarende gener efter graviditet og fødsel

Oplever du fortsat vedvarende smerter efter din graviditet eller fødsel, så har Sundhedscentret et tilbud om fysioterapi, som du kan finde lige her: Gener efter graviditet eller fødsel

Kontaktoplysninger

Sundhedscenter Vesthimmerland
Fredensvej 4
9640 Farsø
Telefon: 99668200
Mail: sundhedscenter@vesthimmerland.dk

Kontakt

Sundhedsplejen
Markedsvej 6
9600 Aars
Telefon: 99 66 77 78

Telefontid

Mandag: 8.00 - 12.00
Tirsdag: 8.00 - 12.00
Onsdag: 8.00 - 12.00
Torsdag: 8.00 - 12.00