Ung med et problematisk forbrug af alkohol eller stoffer

Har du som ung et problematisk forbrug af alkohol eller stoffer, kan du få gratis rådgivning og behandling af Misbrugsafdelingens Ungeteam.

Sådan kommer du i behandling

Når du er under 18 år, er Ungeteamet selvvisiterende, og pårørende/fagpersoner kan tage kontakt direkte til behandlerne. Der aftales tid hurtigst muligt med dig samt med pårørende og/eller fagpersoner med henblik på 1. samtale.

Er du over 18 år skal du rette kontakt til Misbrugsafdelingens visitator, Marianne, og der aftales tid til visitationssamtale inden for 14 dage. 

Hvor finder samtalerne sted?

Samtalerne finder sted, der hvor det giver mening for den unge. Ungeteamet strækker sig langt ift. fleksibilitet, og samtalerne kan derfor bl.a. være hjemme hos den unge, på skoler, i parken, i byen, biblioteket eller hos Misbrugsafdelingen.

Anonymitet til samtaler

Pårørende kan altid rette henvendelse for at få en uforpligtende samtale om sparring og vejledning ved eventuelle spørgsmål vedrørende unge og rusmidler.

Hvilke opgaver løser Ungeteamet?

  • Individuelle samtaler med den unge
  • Samtaler med den unges pårørende
  • Forebyggende samarbejde (formidling på grundskolerne, FGU, HEG, STX, TAMU)
  • Opsøgende arbejde omkring udsathed, misbrugsproblematikker og/eller hjemløshed i Vesthimmerland Kommune
  • Værested (mandag og torsdag fra kl. 9.30-11.30 kan indskrevne unge/voksne drage nytte af åben dialog med en behandler, socialsygeplejerske eller SKP

Urinprøver: Misbrugsafdelingen har ikke lovhjemmel til at foretage urinprøver med mindre disse er lægeordineret og/eller såfremt den unge selv ser urinprøver som et positiv middel, der understøtter progression i deres behandling.

Rebekka
Misbrugsbehandler
Ungeteam
Mobil:61610348
Mads
Misbrugsbehandler
Ungeteam
Mobil:29281628
Rudi
Misbrugsbehandler
Ungeteam
Mobil: 24492731

Telefontid

Mandag: 8.00 – 15.30
Tirsdag: 8.00 – 15.30
Onsdag: 8.00 – 15.30
Torsdag: 8.00 – 17.30
Fredag: 8.00 – 13.00

Hvad du som pårørende skal vide om misbrug

Hvornår bliver forbrug misbrug?

Udviklingen af et misbrug hos unge kan inddeles i faser:

  • FASE 1: Det eksperimenterende forbrug, hvor den unge afprøver grænser og gør erfaring
  • FASE 2: Det problematiske forbrug, når forbruget begynder at give problemer
  • FASE 3: Misbrug, når forbruget af rusmidler giver mere alvorlige problemer i hverdagen
  • FASE 4: Afhængighed, når trangen til at indtage rusmidler for at tilfredsstillelse og/eller undgå ubehag bliver meget stærk (psykisk afhængighed), og når kroppen kommer i en tilstand, der tolererer indtaget, og man får abstinenser, når indtaget ophører.

Hvad er misbrug?

Hvornår kan man sige, at en ung har et misbrug af hash, alkohol eller hårde stoffer? Det afhænger af, hvordan problematikken anskues.

Der er forskellige forståelse af, hvad et misbrug er, afhængig af om der fokuseres på fysiske og/eller psykiske skader, sociale problemer eller juridiske problemer.

Misbrugsafdelingens forståelse af misbrug tager afsæt i WHO’s beskrivelse af misbrug. Der tages udgangspunkt i et individuelt og socialt perspektiv samtidig med de problemer og skader som forbruget medfører for den unge – samt påvirkningen på de sociale sammenhænge/relationer, som den unge tager del i.

Misbrug ifølge WHO:

”Brug af rusmidler bliver til misbrug, når forbruget har nået sådan et omfang og sker på sådan en måde, at det medfører fysiske, psykologiske og/eller sociale skader for individet og/eller dennes omgivelser”.

 

De forskellige rusmidler

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er, at børn og unge under 18 år frarådes at drikke alkohol. Der er også nye genstandsgrænser for voksne på 18 år eller derover. Frem over gælder et nyt pejlemærke: 10-4. Baggrunden er, at intet alkoholforbrug er helt risikofrit for helbredet. Men man kan minimere sin helbredsrisiko, hvis man højst drikker 10 genstande om ugen. De 10 genstande skal dog fordeles over ugens dage, så man maksimalt drikker 4 genstande på samme dag.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Type

Cannabis kan primært betegnes som et sløvende stof på grund af sin rusvirkning, og indtages med at formål at blive ”stenet” eller ”skæv”. Stoffet kan også virke let stimulerende, og ved store doser virke hallucinogent.

Varighed

Når man ryger cannabis optræder rusen inden for få minutter, hvorimod rusen ved indtagelse gennem munden først sker efter ca. en time. Cannabisrusen er relativ kort og varer afhængigt af dosis i ca. 3-4 timer, men de inaktive stoffer fra cannabis kan måles i urinen i 4-8 uger efter indtagelsen.

Fysisk og psykisk skadevirkninger

Ved regelmæssigt brug af cannabis bliver man mere sløv, langsom og ligeglad. Man mister initiativ samt koncentration, nogle bliver nedtrykte, og det bliver sværere at løse problemer. Derfor kan brug af cannabis særligt blandt unge, gøre det svært at gennemføre skole og uddannelse eller fastholde et arbejde.

Hvordan påvirker hash hjernen

Cannabis nedsætter korttidshukommelsen, reaktionsevnen og opmærksomheden. Cannabis nedsætter evnen til indlæring, til at løse komplicerede opgaver og til at koordinere bevægelser. Der sker ændringer i oplevelsesmåde, sansning og af tidsfornemmelsen, så tiden går langsommere, lys og lyd opleves anderledes - ofte mere intenst. Nedsættelsen af disse funktioner kan der hos voksne rettes op på, mens virkningen hos unge kan være varig.

Hvad er en hashpsykose

Ved indtag af en stor dosis, kan cannabis give psykiske symptomer, som fx panikangst eller psykotiske symptomer. Særligt førstegangsbrugere er i risiko for at opleve stærk angst, en risiko der bliver større jo højere dosis af cannabis, der indtages. Cannabisbrug, og særligt hyppigt cannabisbrug i ungdomsårene, er forbundet med en fordoblet risiko for at få en psykose senere i livet.

Læs mere om hash her

Sløvende stoffer gør brugeren rolig, sløv og afslappet. Det sker, fordi centralnervesystemet går i slowmotion.

Blandt de sløvende stoffer er fx cannabis (hash), heroin, nerve- og sovemedicin og GHB.

Cannabis (hash)

Hash, marihuana, skunk og cannabisolie er de mest almindelige former for cannabis. Cannabis indtages næsten altid ved rygning, som giver den hurtigste rusvirkning, men det kan også spises eller drikkes.

Benzodiazepiner

Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer, som kan udskrives af læger som medicin mod angst og søvnforstyrrelser. Stofferne findes fx i pillerne Rohypnol og Stesolid. De fremstilles både på illegale laboratorier og i medicinalindustrien, hvor fra de siver ud på det illegale marked. Benzodiazepiner kan føre til afhængighed allerede efter 4-8 ugers regelmæssig behandling/brug.

Heroin og morfin

Heroin og morfin fremstilles af opiumvalmuens saft – ligesom kodein og opium. Lignende stoffer kan fremstilles syntetisk, fx metadon og fentanyl. Samlet kaldes disse stoffer opioider, og heroin er det stærkeste. Heroin er mest almindeligt i hvidligt eller brunligt pulver. Det er meget let at blive afhængig af heroin og andre opioider, fordi kroppen hurtigt vænner sig til stoffet.

Snifning af gasser

Stoffer, som let fordamper og derfor kan indåndes (sniffes), kaldes også inhalanter. Ofte bruges helt almindelige hverdagsprodukter, som indeholder opløsningsmidler, der kan indåndes. Det skyldes, at de er nemme at få fat i, da de er både billige og lovlige. Det er stoffer som tit er let tilgængelige i husholdningen som fx lattergas, lightergas, benzin, nogle typer af lim og nogle typer af maling.

Snifning af opløsningsmidler er et meget farligt rusmiddel. Længere tids brug giver alvorlig risiko for helbredsskader. Specielt hjernen tager skade, så man bl.a. får dårligere hukommelse og indlæringsevne. Desuden kan man få skader få nyrer, lever og knoglemarv.

GHB

GHB (gamma-hydroxy-butyrat) findes som en farveløs væske, som pulver og som kapsler. Stoffet kaldes ofte Fantasy eller flydende ecstasy, hvilket er misvisende, da effekterne er forskellige. Regelmæssig brug af GHB kan resultere i afhængighed, hvor man risikerer at opleve panik, søvnproblemer og ubehag, hvis man vil ud af afhængigheden og tager en kold tyrker. Abstinenserne kan være livstruende

Læs mere om stoffer og forebyggelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Stimulerende stoffer virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk. Blandt de stimulerende stoffer er fx amfetamin, kokain og ecstasy.

Amfetamin

Amfetamin er et kunstigt fremstillet stof, der også kaldes speed, amf og base. Der findes forskellige slags amfetamin, herunder methamfetamin, der er et endnu kraftigere virkende stof. Man bliver meget nemt afhængig af amfetamin, så der skal mere og mere stof til at få en rusvirkning. Længerevarende brug giver risiko for at udvikle amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed.

Kokain

Kokain udvindes af bladene fra cocaplanten, som oprindeligt kommer fra Sydamerika. Der findes flere typer kokain, fx crack og freebase. Under fremstillingen bliver der brugt forskellige kemikalier. Kokain findes primært i pulverform, oftest som et salt som typisk indtages ved snifning. Kokain kan også spises, drikkes eller sprøjtes ind i en blodåre. Kokain er stærkt afhængighedsskabende, både fysisk og psykisk.

Ecstasy (MDMA)

Ecstasy er den populære betegnelse for stoffet MDMA, som er et kunstigt fremstillet stof, der laves i laboratorier. Koncentrationen af MDMA svinger meget i de forskellige ecstasy piller. Der kan også være flere forskellige andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og eventuelt hallucinogene stoffer. Findes også som et pulver. Man kan blive afhængig af ecstasy, så man skal have mere og mere for at opnå en rus. Risikoen for skadevirkninger stiger, jo større doser man tager

Poppers

Poppers er et populært udtryk for amylnitrit og lignende stoffer (fx isopropyl nitrit). Stofferne findes som gullig, letfordampelig væske og sælges i små flasker. Hvis man drikker poppers, kan man få en alvorlig forgiftning, hvor iltoptagelsen i blodet hæmmes, og det kan være livstruende. Ved snifning er risikoen mindre.

Læs mere om stoffer og forebyggelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Hallucinogene stoffer giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden.

Svampe

Psilocybinsvampe er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin. Psilocybinsvampen ”spids nøgenhat” er den stærkeste blandt psilocybinsvampene.

LSD

LSD (Lyserg-Syre-Diethylamid) bliver fremstillet kemisk og er et kraftigt psykedelisk stof. LSD kaldes også “syre”. LSD sælges blandt andet i form af dråber, tabletter og små firkanter af papir – såkaldte “frimærker”, der ofte er dekoreret med farverige mønstre eller tegneseriefigurer.

Ketamin

Ketamin er et bedøvelsesmiddel, der anvendes ved kirurgiske indgreb, især på større dyr fx heste. Stoffet virker også bedøvende på mennesker, men da det giver forholdsvis kraftige hallucinogene virkninger, bruges det sjældent. Ketamin bliver netop brugt som et rusmiddel på grund af dets hallucinogene effekt.

Læse mere om stoffer og forebyggelse på Sundhedsstyrelsens hjemmeside