Hvis dit erhvervsmæssige dyrehold ophører

Du skal melde det til kommunen, hvis du ophører med at have erhvervmæssige dyrehold på din ejendom, eller dit dyrehold reduceres til hobbystørrelse.

Hvad er et dyrehold på hobbystørrelse?

Et dyrehold på hobbystørrelse er i denne sammenhæng et dyrehold på højest:

  • 30 høns
  • 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger
  • 2 malkekøer og ammekøer med tilhørende kalve (op til 6 måneder)
  • 4 kvæg 
  • 4 heste med tilhørende føl (op til 12 måneder)
  • 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg)
  • 15 producerede slagtesvin
  • 10 moderfår med lam (op til 12 måneder)
  • 10 modergeder med kid (op til 12 måneder)

Derudover er et dyrehold på hobbystørrelse også:

  • en sammensætning af førnævnte dyretyper, hvis den forholdsmæssige andel af hver dyretype ikke tilsammen overstiger 100 %
  • en sammensætning af andre dyretyper, hvis det samlede produktionsareal på ejendommen til disse dyretyper ikke overstiger 25 m2.