Borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen, udtaler:
- At vi får en ny nærpolitistation er et vigtigt skridt mod mere borgertryghed i Vesthimmerland. Vi har også arbejdet hårdt for at tydeliggøre behovet, så aftenens nyhed glæder vi os over og ser frem til at modtage konkrete planer for den nye og kommende politistation i Vesthimmerland.
En konkret placering er endnu ikke meldt ud fra Justitsministeriet. På landsplan oprettes 20 nye nærpolitistationer og altså én af dem med sikkerhed i Vesthimmerland.