Projektet tester en form for deleøkonomi, hvor man udnytter frie ressourcer i transportsystemet til at få løst en konkret udfordring. I stedet for at sætte flere og flere køretøjer på vejene, kan pakker blive bragt med passagerflowet.
Kunne du tænke dig at være med i forsøget?
Forsøget, som går under navnet CrowdShip, gik i gang i går 2. september og varer måneden ud. Seks stationer i Nordjylland inddrages i forsøget og får opstillet en pakkeboks til formålet. Hos os finder du pakkeboksen på busterminalen i Aars.
I forsøgsperioden kan alle, som har lyst til at medbringe pakker, tilmelde sig forsøget.
Læs mere om forsøget på atkins.dk/crowdship
Som tak modtager alle deltagere et gavekort på 50-100 kr. til 7-Eleven. Beløbets størrelse afhænger af, hvor mange gange man som testperson har medbragt en pakke.
Projektet er det første crowdshipping-forsøg i verden, som gør brug af offentlig transport.