Bekendtgørelse for en energipark i Svoldrup Kær er nu i offentlig høring

Publiceret 23-06-2025

I forbindelse med statslig udpegning af energiparker har Plan- og Landdistriktsstyrelsen igangsat en offentlig høring af udkast til bekendtgørelse for en energipark ved Svoldrup Kær.

Det sker som opfølgning på, at kommunerne i 2023 blev inviteret til at indmelde arealer til potentielle energiparker. I den forbindelse har Vesthimmerlands Kommune ønsket et areal ved Svoldrup Kær udpeget til statslig energipark.

Det skal give mulighed for etablering af vindmøller, solcelleanlæg og erhvervsmæssig bebyggelse. Med udkastet til bekendtgørelsen afgrænses arealet til en mulig kommende energipark.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal senest have bemærkninger til udkast til bekendtgørelsen senest den 29. august 2025. De skal sendes til hoering_energiparker@plst.dk og være mærket "ID 606 Svoldrup Kær".

Læs mere på Høringsportalen