Der er åbent for brevstemmer

Publiceret 07-10-2025

Forud for kommunal- og regionsrådsvalget samt Ældrerådsvalget tirsdag den 18. november 2025 kan du brevstemme flere steder i kommunen samt i eget hjem. Se her, hvor og hvornår du kan brevstemme.

Fra og med tirsdag den 7. oktober 2025 til og med fredag den 14. november 2025 kan du brevstemme på Borgerservice på rådhuset i Aars eller på kommunens biblioteker.

Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort eller sundhedskort) ved brevstemmeafgivning.

Borgerservice i Aars

Hos Borgerservice i Aars er der en handicapvenlig stemmeboks, som er indrettet med et bord, der kan hæves og sænkes til ønsket højde, lup og et elektronisk forstørrelsesapparat (CCTV).

Åbningstider for Borgerservice i Aars:

Mandag - onsdag kl. 10.00 –15.00
Torsdag kl. 10.00 – 17.00
Fredag* kl. 10.00 – 12.30

*fredag den 14. november 2025 kl. 09.00 – 16.00.

Adresse: Vestre Boulevard 7, 9600 Aars

Biblioteket i Aars

Åbningstider for biblioteket i Aars:

Mandag - fredag*  kl. 10.00 –17.00
Lørdag kl. 10.00 – 13.00

*fredag den 14. november 2025 kl. 09.00 – 16.00.

Adresse: Søndergade 24, 9600 Aars

Bibliotekerne i Aalestrup, Farsø og Løgstør

Åbningstider for bibliotekerne i Aalestrup, Farsø og Løgstør:

Mandag  kl. 10.00 –17.00
Tirsdag - onsdag kl. 13.00 – 17.00
Torsdag  kl. 10.00 –17.00
Fredag* kl. 13.00 – 17.00

*fredag den 14. november 2025 kl. 09.00 – 16.00

Adresser:
Aalestrup bibliotek: Knabergaarden 4, 9620 Aalestrup
Farsø bibliotek: Frederik IX´s Plads 3. 9640 Farsø
Løgstør bibliotek: Fredensgade 7, 9670 Løgstør

Brevstemmeafgivning i eget hjem

Vælgere, der på grund af sygdom eller på anden måde ikke er fysisk i stand til at forlade eget hjem, kan ansøge om at brevstemme til alle valg i eget hjem. Du kan ansøge om dette ved at henvende dig til Borgerservice eller på telefon 99 66 71 00 fra tirsdag den 21. oktober 2025 til fredag den 7. november 2025 kl. 10.00.

Vælgere, der har ansøgt om at brevstemme i eget hjem, bliver kontaktet per telefon om tidspunktet for brevstemmeafgivningen fredag den 7. november 2025 eller mandag den 10. november 2025. Afstemning i eget hjem finder sted tirsdag den 11. november 2025 og onsdag den 12. november 2025.

Bor du på et af kommunens plejecentre, skal du ikke foretage dig yderligere. Der vil blive truffet særskilt aftale om brevstemmeafgivning til alle valg den 5. eller 6. november 2025 med de enkelte plejecentre. Såfremt du er indlagt på sygehuset, bedes du kontakte personalet for at høre nærmere om dine muligheder for at brevstemme.

Yderligere information

På Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside www.vesthimmerland.dk/valg kan du læse mere om brevstemmeafgivning og afstemning på valgdagen, herunder blandt andet muligheden for anvendelse af hjælpemidler på de enkelte brevstemmesteder og afstemningssteder samt muligheden for at få hjælp til stemmeafgivningen.

Se den samlede kandidatliste her