Aars bymidte får stærkt fællesskab

Publiceret 10-09-2025

En ny følgegruppe er på plads – med repræsentanter fra Aars Borgerforening, Aars Udvikling, Liv i Byen, Kimbrerfesten, Vesthimmerlands Musikhus ALFA, ejendomsejere, Destination Himmerland, Erhverv Vesthimmerland, Aars Handel og Vesthimmerlands Kommune.

Gruppen bliver et forum for sparring og dialog i det store udviklingsprojekt for Aars bymidte (2025-2028), hvor der investeres 10 mio. kr. i at styrke handel, oplevelser og byliv.

Følgegruppen er startskuddet for projektets etablering af et strategisk bysamarbejde, hvor handel, foreninger, kultur og kommune går sammen om at udvikle og drive en levende og attraktiv bymidte.

Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union via Erhvervsstyrelsen, Vesthimmerlands Kommune og Aars Handel.