Derfor har kommunen afsat 50.000 kr. om året i 2026 og 2027 til materiel, som kan bruges af lokale frivillige grønne hold.
Er I en borgerforening, handelsstandsforening eller en anden lokal forening med idéer og frivillige kræfter? Så vil vi gerne høre fra jer.
Hvad er der mulighed for?
Der er ikke fastlagt en endelig fordeling af midlerne, men som udgangspunkt arbejdes der med følgende vejledende beløb:
- Aars: ca. 11.000 kr.
- Farsø, Aalestrup og Løgstør: ca. 8.000 kr. pr. by
- Øvrige byer: ca. 1.000 kr. pr. by
Beløbene er vejledende, og den konkrete mulighed aftales i dialog med Park og Vej.
Midlerne kan bruges til køb af materiel til lokale frivillige grønne hold. Foreningen står selv for at samle og organisere de frivillige.
Det kan eksempelvis være, hvis I har lyst til at hjælpe med mindre grønne opgaver eller passe et område i jeres lokalområde. Den konkrete indsats aftales i dialog med Park og Vej, så de frivillige indsatser spiller godt sammen med kommunens øvrige drift.
Har I en idé?
Kontakt Park og Vej og fortæl kort, hvem I er, hvilket område eller hvilken opgave I gerne vil hjælpe med, og hvilket materiel der er behov for.
Herefter tager Park og Vej en dialog med jer om mulighederne.
Kontakt
John Rene Jensen
Afdelingsleder, Park og Vej
Telefon: 99 66 73 81
E-mail: jorje@vesthimmerland.dk

