45 virksomheder har knækket koden til innovation: Læs mere i nyt virksomhedskatalog

Publiceret 22-08-2022

Nyt virksomhedskatalog på gaden 

Efter fem år, hvor den digitale transformation for alvor er blevet sat på dagsordenen, takker erhvervsprojektet NordVest Smart Production af for denne gang. For at afslutte projektet med manér tager vi jer med ind i en verden af smart production, hvor vi har samlet 42 deltagende virksomheder og flere inspirerende portrætter i et virksomhedskatalog. 

Læs virksomhedskataloget 

Knækket koden til innovation

Med det fremsynede projekt har vi gennem et stærkt samarbejde knækket koden til at skabe innovation og udvikling i små- og mellemstore produktionsvirksomheder, når det gælder deres digitale transformation. Projektet har understøttet lokale virksomheder i Vesthimmerlands og Jammerbugt Kommuner, og er senere hen blevet udvidet til Thisted og Mariagerfjord Kommuner. 

Gennem projektet har virksomhederne fået kigget på deres potentiale for innovation, forretningsmodeller og undersøgt deres dataøkonomier, med mulighed for at skabe nye innovationstiltag, som har resulteret i øget vækst og udvikling.

Virksomhederne er blevet mødt ’on location’ af de lokale erhvervskontorer, eksperter fra Fonden Autonomous og Aalborg Universitet. De er blevet guidet igennem hele innovationsprocessen, og har derigennem fået udvidet deres digitale horisont.

Se projektvideoen

Er du interesseret i at starte eller udvide din virksomheds digitale rejse? 

Så står dit lokale erhvervskontor klar til at vejlede. Du finder den nødvendige kontaktinformation her

Finansieret af Den Europæiske Union