Søg støtte fra statens bredbåndspuljen

Publiceret 14-06-2022

Hvis du har dårlig bredbåndsdækning, giver bredbåndspuljen dig mulighed for at søge støtte til lokale bredbåndsprojekter.

Bredbåndspuljen er flyttet fra Energistyrelsen til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, forkortet SDIF.

Har du dårlig bredbåndsdækning? Så kan der nu være hjælp på vej.
Som noget nyt i år, har enkeltstående adresser, nu også adgang til at søge tilskud til bedre dækning – Hvis din adresse er berettiget til at søge som enkeltstående adresse, har du fået information via e-boks omkring dette.

Bredbåndspuljen giver lokale sammenslutninger og enkeltstående adresser mulighed for at søge økonomisk tilskud til bredbåndsprojekter.

I 2022 er kriterierne i bredbåndspuljen ændret, så alle med en adgang til 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload kan søge.
Desuden er egen betalingen i år, nedsat fra 4.000  kr. til 2.000 kr.

Læs mere om bredbåndsmidlerne og kriterierne

De adresser, som kan søge puljen, bliver offentliggjort fra SDIF

Se kortet her

Informationsmøde om bredbåndspuljen

SDIF arbejder generelt for bedre mobil- og bredbåndsdækning og har ansvaret for at udmønte bredbåndspuljen. Derfor inviterer styrelsen til informationsmøder omhandlende ansøgning til bredbåndpuljen. Der afholdes blandt andet informationsmøde:

Himmerland

Hvornår: Onsdag den 22. juni, kl. 16-18

Hvor: Hobro Idrætscenter, Amerikavej 22, 9500 Hobro

Tilmeldingsfrist: Mandag den 20. juni

Online

Hvornår: Torsdag den 16. juni, kl. 16-18

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 15. juni

Læs mere om informationsmøderne og programmet

Få hjælp til ansøgningen

Vesthimmerlands Kommune går ikke økonomisk ind i projektet, men vi er klar til at være behjælpelige med at vurdere de forskellige adressers muligheder for at ansøge sammen, samt at rådgive til selve ansøgningen til bredbåndspuljen.
Du er velkommen til at kontakte: Jacob Helenius / jask@vesthimmerland.dk / 99 66 83 31