Oplev en eksklusiv fredag på Vitskøl Kloster eller en jordnær, økologisk, udendørs weekend på Livø 

Publiceret 17-03-2022

1.-3. juli 2022 afholdes Nordic Folk Festival med nordisk folkemusik samt et hav af kulturelle oplevelser med mad, natur, fællesskab, dans, fællessang og workshops i vores skønne Vesthimmerland.

Alle festivalens ingredienser er udvalgt med omhu og blik for nordisk kvalitet og udgør tilsammen en helstøbt oplevelse. En all inclusive festival. Oplev alt fra Livøs billedskønne natur, Vitskøl Klosters historiske bygninger, de bedste kunstnere indenfor den nyskabende folkemusik, gastronomi med udgangspunkt i lokale råvarer, guidede rundvisninger, gåture med kæresten, måske en dukkert i Limfjordens vande eller fællessang og socialt samvær.

Nordic Folk Festival 2022 er en lille intim festival med plads til unge, børnefamilier og det modne publikum. Er du til ro og fordybelse i de historiske omgivelser? Vil du slippe ungerne fri på den bilfrie ø ved legeplads og skov? Eller vil du være vågen hele natten ved bålet? Så er Nordic Folk Festival noget for dig!

Du kan vælge imellem en eksklusiv fredag på Vitskøl Kloster. Eller en jordnær, økologisk, udendørs weekend på Livø.  Eller endnu bedre: kombinér og få hele pakken med.

Besøg Nordic Folk Festivals hjemmeside