Vi er stolte af, at vores virksomheder er åbne over for nyudklækkede kandidater på arbejdsmarkedet, som kommer med et frisk pust, gåpåmod og den nyeste viden! En sådan ansættelse kræver måske lidt ekstra i starten, da “de nye” ikke har 25 års erfaring, men på den lange bane kan det blive en stor gevinst for alle.
På standen har vi desuden vores nye robot med, som til daglig står i Borgerservice i Aars. Vi har nemlig også fokus på nye teknologier og den grønne omstilling.
Holdet består i år af repræsentanter fra Erhverv Væksthimmerland, Jobcenter Vesthimmerland, Versalift, TRECO A/S, Airmaster og Vesthimmerlands Kommune.