Foredrag med livsstilsekspert Anne Glad og åbningsarrangement for Grønne Uger

Publiceret 11-09-2023

Kom og vær med, når vi officielt sætter Grønne Uger i gang med et spændende foredrag med Livsstilsekspert Anne Glad.

Foto: Fotograf Les Kaner.
 

Foredrag med Anne Glad

Livsstilsekspert, Anne Glad, kendt fra programmet "Kender du typen", kommer forbi Vesthimmerlands Forsynings IGEN IGEN BRUG til et spændende foredrag omkring den bæredygtige forbruger.
Direkte adspurgt siger danskerne, at bæredygtighed og klimavenlighed er vigtige faktorer, når de skal vælge produkter. Det kan ikke altid ses i salgstallene, men drømmen om en bæredygtig livsstil lever. Hvad er det egentlig, der står i vejen hos forbrugerne for at overgive sig til den grønne omstilling, og hvordan kan vi hjælpe hinanden til at træffe de mest bæredygtige valg? Det er nogle af de spørgsmål vi sammen med Anne Glad skal blive lidt klogere på.
 

Åbningsarrangement for Grønne Uger

Arrangementet er startskuddet på dette års Grønne Uger (uge 41 og 42) i Vesthimmerland, hvor der rundt omkring i kommunen, gennem spændende, kreative tiltag og arrangementer, bliver sat fokus på et Grønnere Vesthimmerland. Formålet med Grønne Uger er at inspirere til en grønnere hverdag, og hvordan vi i fællesskab kan mindske klimaeffekten af vores handlinger.
 
Læs mere om Grønne Uger og de mange spændende arrangementer 
 

Program 

Kl.18.00 - 18.15
Åbning af Grønne Uger og velkomst v. Vesthimmerlands Kommunes Borgmester, Per Bach Laursen
Kl.18.15 - 18.30
Et Grønnere Vesthimmerland: Oplæg v. Jakob Dyrman, Formand for Vesthimmerlands Kommunes Klimaudvalg
Kl.18.30 - 20.00
Foredrag om den bæredygtige forbruger v. Livsstilsekspert, Anne Glad.
Der vil være kaffe og kage til de fremmødte.
IGEN IGEN BRUG er åbent før og efter arrangementet frem til kl. 21.00.
 

Hvor 

  • Mandag d. 9 oktober 2023, kl.18-20.
  • IGEN IGEN BRUG, Stengårdsvej 33, 9670 Løgstør

Bestil billet