God tur, Signe og Frederik

Publiceret 12-09-2023

Som alle landets kommuner skal Vesthimmerland også sende to unge mennesker til Gallataffel ved H. K. H. Prins Christians 18 års fødselsdagsfest.

Signe og Frederik

Vi har fået 35 flotte ansøgninger - 8 drenge og 27 piger. Og her blev Signe fra Gedsted og Frederik fra Løgstør udtrukket i en særdeles spændende lodtrækning.

Vi ønsker Signe og Frederik en fantastisk tur og glæder os til at møde dem til et lille formøde på Rådhuset i Aars, hvor Borgmester Per Bach Laursen og Presseansvarlig Mike Bunde stiller sig til rådighed for spørgsmål og råd til de seje unge mennesker inden Christiansborg Slot venter.