Brænder du for området og har lyst til at præge hvad der skal ske, kan du vælge mellem disse 3 hovedområder:
- Aggersborg. Stier, veje og ankomst v. Kent Vestergård, kves@vesthimmerland.dk
- Aggersund by. Rekreative arealer v. Andreas Gudiksen, agud@vesthimmerland.dk
- Aggersund Nord. Havnefronten v. Carsten Agesen, cag@vesthimmerland.dk
Vi søger ca. 5-7 personer i hver af de 3 grupper. Har du lyst til at deltage - så send navn og mail til os inden udgangen af august, med et par ord om hvad du kan byde ind med i arbejdsgruppen. Husk at skrive på hvilken af de tre arbejdsgrupper du ønsker at deltage i og send til den pågældende kontaktperson.
Del gerne budskabet ud til dem du tænker skal være med!!
Herefter nedsætter vi de tre arbejdsgrupper i september og holder det første møde i hver af de tre grupper i oktober måned.
I arbejdsgrupperne vil der ske en yderligere prioritering af idéerne og egentlige skitseprojekter vil blive gennemarbejdet og løbende trykprøvet i forhold til myndighederne. Det eksisterende områdefornyelsesprogram er ikke specifikt med færdige løsninger, men snarere et program, der udstikker en retning for, hvad der skal laves. Dette sker efterfølgende i arbejdsgrupperne. Vi har fem år fra 20/6-2024 til at projekterne skal være færdige og indviet. Undervejs skal vi nyde at områdeforny dele af Aggersborg og Aggersund.