Strategien tager udgangspunkt i landsbyernes forskellige styrker, potentialer og udfordringer og skal være med til at skabe gode rammer for det lokale liv.
Ingen landsbyer er ens. De har hver deres kvaliteter, muligheder og udfordringer, og derfor kræver udviklingen også forskellige tilgange.
Med Strategisk planlægning for landsbyerne har Vesthimmerlands Kommune fået et fælles grundlag for at arbejde målrettet med landsbyernes fremtid. Målet er at understøtte en langsigtet udvikling, der bygger videre på det, som gør hver enkelt landsby til noget særligt.
Lokal viden som grundlag for udviklingen
Strategien bygger på analyser og lokal viden fra blandt andet kommunens visionsråd og borgere.
Gennem workshops, interviews og en spørgeskemaundersøgelse har borgere bidraget med deres perspektiver og ønsker til landsbyernes fremtid.
På den baggrund er de 18 landsbyer inddelt i fire kategorier: hverdagslandsbyer, oplandslandsbyer, profillandsbyer og omstillingslandsbyer.
Derudover er der udarbejdet en profil for hver landsby, som beskriver dens kvaliteter, rolle og udviklingspotentialer.
Fra strategi til handling
Strategien skal danne grundlag for konkrete initiativer og projekter, der kan styrke landsbyerne som attraktive steder at bo og leve.
Udviklingen skal ske med afsæt i den enkelte landsbys behov og muligheder og med respekt for det lokale engagement.
På den måde skal strategien være med til at sikre, at den fremtidige udvikling tager udgangspunkt i landsbyernes egne styrker og skaber værdi for lokalsamfundene.
Læs strategien
Du kan læse Strategisk planlægning for landsbyerne og få mere viden om de enkelte landsbyer her:

