Projekt Købmagergade Passage og nye parkeringsforhold på ”Kunsttorvet” i Løgstør

Publiceret 19-04-2021

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det… Sådan har det tidligere været at finde vej fra Løgstørs havnemiljø til byens hoved- og handelsgade.

Løgstør

Købstadsbyens forbindelser har for mange været for små og snørklede til at blive opdaget. Derfor har Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med Realdania og en gruppe lokale aktører gennemført projekt ”Købmager Passager” i perioden fra efteråret 2019 til foråret 2021. 

Projektets primære formål har været at skabe en ny og bedre forbindelse mellem havnen og handelsgaden i Løgstør, og dermed gøre det nemmere for både lokale og besøgende at komme mellem de to lokaliteter.

Med projekt Købmager Passage er afstanden mellem havnefronten og handelsgaden ikke blevet kortere, men forbindelsen er blevet tydeligere. Det giver mulighed for gensidig afsmitning på handelslivet og havnelivet – til glæde for både lokale og gæster i Løgstør.

Nye parkeringsforhold

I forlængelse af den nye passage vil der i starten af maj 2021 blive indført en parkeringsforbudszone, som betyder at det ikke fremover vil være muligt at parkere på Kunsttorvet. Der vil dog forsat være én 15 minutter midlertidig p-bås i forbindelse med Havnecaféen.

P-forbuddet bliver fulgt op af nye bordebænkesæt på torvet, der hvor der i dag er markeret i belægningen til parkering.

Vesthimmerlands Kommune håber med det nye torv og de nye forhold på Kunsttorvet, at by og havn bliver ekstra godt forbundet, og at vi bliver klar til en forrygende sommer 2021.

Købmager Passagen vil naturligvis blive indviet, når restriktionerne for Covid-19 tillader det.