Vesthimmerlands Kommunes hjemme- og sygepleje er også i dag udfordret af vejrforholdene og kører indtil videre i nødberedskab

Publiceret 02-12-2021

Der tages kontakt til alle som bliver berørt af, at vejret eller vejforholdene forhindrer besøg i dagens løb.

Det sikres selvfølgelig at livsnødvendige besøg afvikles - evt. med beredskabets hjælp.

Vi opfordrer alle til at være opmærksomme på, om deres naboer har brug for hjælp, hvis de normalt får besøg af hjemmeplejen.

Vi har allerede nu oplevet stor forståelse, og set hvordan naboer og familie er trådt til. Det glæder os, at vi står sammen i Vesthimmerland når vejret vise sig fra sin barske side, så stor tak for hjælp og sammenhold.