Lars Larsens JYSK Fond støtter Barnets Blå Hus i Vesthimmerland

Publiceret 23-02-2021
En kæmpe donation på 1,2 mio. kroner fra Lars Larsens JYSK Fond skal over de næste fire år sikre arbejdet med at hjælpe særligt sårbare gravide og forældre i Barnets Blå Hus Vesthimmerland i Aars. Her har man startet en babycafé, som en tidlig indsats, der skal give de små børn en god start på livet.
 
I dag markerede vi den store nyhed, hvor Lars Larsens barnebarn fra Vesthimmerland, Søren Brunsborg, overrakte donationen på vegne af Jysk Fond til Barnets Blå Hus i rammerne på Vølundsvej i Aars.
 
Fra venstre: Søren Brunsborg/JYSK Fond, Ulla Skov og Ole Smed fra Barnets Blå Hus i Vesthimmerland samt borgmester Per Bach Laursen.
 
Vi håber, at den imponerende donation kan gøre en stor forskel for mange forældre og børn.