Højt informationsniveau fra den lokale presse til glæde for Vesthimmerlændingene

Publiceret 26-01-2021

I Vesthimmerland har vi “alle dage” været begunstiget af en historisk tradition og dækning fra vores lokale aviser og medier, som i mange år har været medvirkende til at skabe et meget højt informationsniveau og mange vigtige historier i vores kommune til glæde for alle jer borgere.

Den lokale presse
Jacob Dalgaard fra Lokaltindblik, Lars Rabøl fra Farsø Avis, Thorkil Christensen fra Aars Avis/Vesthimmerlands Avis, Bo Eskildsen, Nordjyske/Vesthimmerlands Folkeblad

Faktisk har vi stadig fem lokale medier, som dækker det helt nære i vores byer og landsbysamfund, hvilket er ret unikt. Det gælder alt fra kommunalpolitik til lokale sportshold, nye naturoplevelser og dagligdagen i vores mange børnehaver, skoler og plejehjem.

Giv lige vores lokale medier et skulderklap for deres mange historier og vigtige indsatser, også i en coronatid som nu. I 2021 udvider vi samarbejdet med vores lokale medier og aviser efter Byrådet har sat penge af til ekstra markedsføring af eks. byggegrunde og andre udviklingsprojekter.