Hvis du ser symbolet, kan du hjælpe ved at følge de tre simple handleråd, så er du med til at skabe et demensvenligt Danmark.
- Tag kontakt – smil og vær imødekommende
- Tal tydeligt – stil ét spørgsmål ad gangen
- Vær tålmodig – sæt tempoet ned og hjælp gerne på vej
Symbolet er en håndsrækning, der kan bæres synligt eller mere diskret. Det er en håndsrækning til både mennesker med demens og til resten af Danmark, for når vi alle bliver mere opmærksomme på udfordringerne ved demens, kan vi sammen gøre hverdagen med demens tryggere.
Hvem står bag?
Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark står bag det nationale demenssymbol. Det er udviklet i samarbejde med pårørende, fagfolk, frivillige og ikke mindst mennesker med demens, som har været en vigtig og central del af udviklingen. Demensvenligt Danmark består af 12 landsdækkende organisationer. Vores primære opgave er at skabe ’Bedre hjælp til mennesker med demens i det offentlige rum’ og her er det nationale demenssymbol afgørende.
Hvordan får jeg fat i et demenskit?
Hvis du ønsker at få udleveret et demenskit, kan det gøres på forskellige måder.
- Du kan kontakte vores demenskoordinatior, Hanne Falk, på mail: hfal@vesthimmerland.dk
- Du kan bestille det på Demensvenligt Danmarks hjemmeside: demensvenligtdanmark.dk