Få hjælp til at finde de rette højtuddannede til din virksomhed, uden beregning

Publiceret 13-09-2021

Vi bygger bro mellem din virksomhed og højtuddannede. Go Vest-projektet skal sikre din virksomhed adgang til de rette kompetencer gennem tiltrækning af højtuddannet international arbejdskraft.

Ved ansættelsen af kandidater, med udenlandsk baggrund, er der mange fordele. Du som virksomhed får bl.a. adgang til specialiserede kompetencer, der måske ikke er tilgængelige på det danske arbejdsmarked, kendskab til udenlandske markeder, udvidet eksport, øget produktivitet, en ny kultur og et nyt sprog – ja mulighederne er mange.

I fællesskab finder vi din virksomheds konkrete behov for kompetencer

Som virksomhed i Vesthimmerland har du nu også mulighed for at tage del i et unikt tilbud om behovsafdækning af kompetencebehov. For at sikre et kvalificeret match, med de rette kompetencer, står vores professionelle rekrutteringsekspert, Thomas Aagaard, klar til at vejlede og udarbejde en konkret plan for din virksomhed.

- Succesfulde ansættelser kræver indsigt og klare mål. Som headhunter kræves stor personlig erfaring i de mekanismer, som får din virksomhed til at vokse, Konstaterer Thomas Aagaard.

Så er du frisk på et kaffemøde - en uforpligtende samtale? Vi tror på, at processen starter ’on location’, og derfor kommer vores ekspert, Thomas Aagaard, ud til dig.

Fortæl os om din virksomheds væksttanker, ønske om kompetenceløft, ressourcer og opgaver. Kompetencebehovet kan måske også være ukendt. Gennem en undersøgelse af din virksomheds specifikke behov og ønsker, kan vi sammen blive klogere. På baggrund af mødet, udarbejder vores rekrutteringsekspert en detaljeret behovsanalyse, hvor I efterfølgende i fællesskab finder den optimale løsning for netop din virksomhed.

Vi finder din nye medarbejder mellem mange kompetente kandidater, med udenlandsk baggrund, men herboende i Danmark. Vi omsætter, rettere sagt, din virksomheds kompetencebehov til potentielle jobs. På denne måde sikrer vi, at du som virksomhed rekrutterer den helt rigtige kvalificerede kandidat, der kan løfte opgaven.

Ønsker du som virksomhed efterfølgende at gå videre med en rekruttering, så tager vi din virksomhed i hånden og hjælper dig godt på vej. Interesseret? Kontakt da rekrutteringsekspert, Thomas Aagaard.

Go Vest-projektet er et internt samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune, Erhverv Væksthimmerland og Jobcenter Vesthimmerland, og er finansieret af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.

Kontakt

Thomas Aagaard
Rekrutteringsekspert
Go Vest-projektet
Email: taa@tnr.dk
Tlf: +45 23 73 39 13