Onsdag afholdte Frivilligrådet årsmøde i Lanternen i Løgstør

Publiceret 17-06-2021

Endelig var det muligt at mødes fysisk igen til en hyggelig aften med knap 50 repræsentanter fra de frivillige sociale foreninger.

Aftenen bød på formandens beretning, spisning, valg til Frivilligrådet og underholdning med Vesthimmerlands Harmonikaorkester.
 
I beretningen fortalte formand Per Nilsson om årets gang, som desværre havde været præget af COVID-19 situationen og ikke havde budt på de helt store begivenheder. Dog var det lykkedes at få Frivilligprisen uddelt, dog under lidt andre omstændigheder end normalt.
 
Formanden benyttede også lejligheden til se fremad og opfordrede til deltagelse ved Frivillig Fredag den 24. september 2021.
 
Årsmødet skulle have været afholdt i februar måned, men har grundet COVID-19 været udsat.