Bliv klogere på selvisolation - det er vigtigt for at bryde smittekæder

Publiceret 16-03-2021

Vi skal passe på hinanden, og derfor er det vigtigt, at vi sørger for at isolere os selv, hvis der er behov for det. Læs mere om, hvordan du skal forholde dig til selvisolation.

Hvad betyder selvisolation?

  • Det betyder, at du skal blive hjemme, holde afstand til dem, du bor sammen med, og lade være med at mødes med andre.
  • Hvis du bor sammen med andre, skal du undgå tæt kontakt med dem. Så sov for dig selv, gør grundigt rent, vask hænder ofte og undlad at dele håndklæder.

Hvornår skal jeg gå i selvisolation?

  • Hvis du er konstateret smittet med ny coronavirus
  • Hvis du er nær kontakt, skal du blive i selvisolation, indtil du er blevet testet negativ på dag 4 og 6
  • Hvis du har symptomer på COVID-19 – også selvom det er lette symptomer. Bliv hjemme og bestil en tid til test.
  • Hvis du bliver nødt til at bryde selvisolationen for at blive testet, så husk et CE-mærket mundbind, afstand og god håndhygiejne

Hvordan kan jeg få hjælp?

  • Hvis du er smittet eller nær kontakt, men ikke har mulighed for at isolere dig hjemme, så kan vi tilbyde dig hjælp til et gratis isolationsophold.
  • Hvis du er i selvisolation og har brug for praktisk hjælp, kan du også kontakte os for at høre om mulighederne for hjælp.

Bliv klogere på, hvad vi i Vesthimmerlands Kommune kan tilbyde dig

Læs mere om dine muligheder for selvisolation