Overgange fra dagpleje, vuggestue, børnehave og skole

Her kan du blive klogere på, hvilke kompetencer dit 6 til 9 årige barn har brug for. Erfaringen viser, at de børn der er godt på vej med at udvikle disse kompetencer er læringsparate, når de begynder på skolelivet. Ved at styrke disse kompetencer, hjælper både forældre og de fagprofessionelle børnene godt på vej til at klare overgangen fra børnehavebarn til skoleelev.

Her på hjemmesiden kan både fagprofessionelle, og du som forældre læse mere om 7 kompetencer inddelt på aldersgrupper: 0-2 år, 3-5 år, 6-9 år, 10-12 år samt 13-16 år.

Robusthed

Robusthed drejer sig om at tåle udfordringer på forskellige niveauer. At man tåler egne og andres følelser. Børn skal i opvæksten opleve forskellighed, så de er rustet til at begå sig i en kompleks verden. Barnet/den unge skal lære at håndtere modgang og problemer, og på den måde kan energien bruges til læring af nye kompetencer. Robusthed trænes i et trygt fællesskab ved at udholde/klare små frustrationer, som det lille barn gradvis og naturligt støder på. Modstandskraft og styrke opnås således, når barnet møder passende små udfordringer.

For forældre
Lad dit barn cykle i skole. Barnet skal selv bære sin skoletaske, samt sætte madkassen i køleskabet. Lær dit barn at tage ansvar for små hjælpe-opgaver fx tømme opvaskemaskinen. Spil spil sammen med dit barn, så barnet lærer at være en god taber og en god vinder. Ros dit barn for at øve sig på det, som er svært. Fx når dit barn skal øve sig i at skrive bogstaver og kaster blyanten fra sig i frustration. Her skal du tage dit barn alvorligt. Fortæl dit barn, at det er træls ikke at være god til det og forklare at nogle gange er der ting, der ikke lykkes. Vi øver os sammen.

Behovsudsættelse

Det helt lille barn er naturligt styret af sine behov. Når barnet bliver mødt og får opfyldt sine grundlæggende behov som kontakt, omsorg, mad, søvn og stimulation, bliver det gradvist i stand til at udsætte sine behov en smule. Dette udvikles op gennem barndommen. At kunne udsætte egne behov er nødvendigt for at kunne være i en læringssituation og indgå i en social relation. Læring skal forstås bredt, som noget der foregår hele tiden.

For forældre
Behovsudsættelse når man venter på tur ved fx spil. Tal med dine børn om, at der kan være forskellige behov i en søskendeflok. Tal med dine børn om, at der kan være ventetid, men at barnet ikke er glemt. Vær til stede i samtalen med dine børn - være til stede i nuet og lær dine børn om behovsudsættelse gennem samtale. Lær at et nej er et NEJ. Der er skal-opgaver, må-opgaver og kan-opgaver. Bordskik, det kunne fx være at udsætte toiletbesøg under måltid og vente med at tale i telefon.

Nysgerrighed

Nysgerrighed er vigtigt for at kunne fordybe sig. Jo mere nysgerrig man er over længere tid, des mere kan man fordybe sig. Fordybelse handler om at blive udfordret ved at arbejde med emner, som man ikke kender i forvejen, eller dybere i emner, som man kun kender lidt til.

For forældre
Du skal turde lade dit barn kede sig. Vis åbenhed i forhold til alle typer spørgsmål. Præsenter barnet for mangfoldigheder. Præsenter barnet for forskellige rammer: Natur/kultur. Skab rum for barnets spørgsmål/samtale. Hjælp dit barn med at finde svar/søge informationer og bliv klogere sammen med barnet. Opfordr barnet til deltagelse i fritidsaktiviteter. Lade barnet møde forskellige typer af mennesker.

Vedholdenhed

Vedholdenhed og koncentration handler om at kunne fastholde opmærksomheden. Her kommer behovsudsættelsen og robustheden bl.a. ind. Når man koncentrerer sig, lukker man både indre og ydre påvirkninger ude. For at være vedholdende må barnet/den unge kunne tåle modgang og frustrationer.

For forældre
Bliv ved bordet til alle er færdige med at spise. Lær at man ikke må afbryde, men skal vente til, nogen har talt færdig. Fortsæt en sportsaktivitet sæsonen ud. Øv på en ting, man gerne ville kunne fx spille på et instrument. Inddrag barnet i husopgaver, som I kan lave sammen og sørg for, at de bliver gjort så færdige som muligt, inden der er nye aktiviteter. Fx indkøb, hvor barnet skal finde bestemte varer. Havearbejde, hvor barnet har småopgaver. Oprydning af eget værelse, fodre kæledyr, osv. Ikke som straf, men for at signalere, at man er fælles om opgaverne i hjemmet, og ikke alle aktiviteter kan være lystbetonede, men man må gerne gøre det sjovt, hvis man kan.

Bak op om, at hjemmearbejde fra skole, skal laves som aftalt med skolen. Fx den daglige læsning, hvor man kan sætte sig med barnet og vise, at man tager sig tid til at gøre det færdigt, da det er vigtigt. Hvis man er usikker på, om man presser sit barn urimeligt, bør man tage en snak med læreren.

Automatisering

Gennem træning - at øve sig - opnås automatisering. Jo mere et barn kommer i vanen med at øve og træne - og oplever succes med det - des mere energi og hjernekapacitet er der til ny læring. Det kan både handle om motorik og færdigheder i bredere forstand. Automatiseringer giver barnet/den unge en tro på at kunne noget selv.

For forældre
Faste morgen- og eftermiddagsrutiner. At være guide for sine børn, når der skal laves madpakker, tages bad osv. At der er rækkefølge i tingene. At børnene selv KAN. Pak tasken sammen med børnene. Husk tålmodighed - ting tager tid - og sviner måske lidt. Lær at tømme en opvaskemaskine (accepter at der kan ryge et glas, vis helt lavpraktisk, hvordan man gør). Kig på årstiderne - lær dit barn at tage stilling - hvad skal vi have på af tøj i dag og hvorfor giver det mening. Sæt sko på plads, jakke på plads, tømme skoletaske for gammel madpakke, sætte ud i køkkenet, tage våde håndklæder og badetøj op af tasken, så det ikke kommer til at lugte. Cykl hjem fra SFO, vær alene hjemme lidt, passe kæledyr, pakke taske ud, finde lektier frem og læse hver dag. Kig på skema og ugeplan og pak til næste dag. Øv dit barn i at huske svømmetøj, bøger til biblioteket, idrætstøj på bestemte dage. Om morgenen husk at pakke mad og drikke, cykle i skole.

Selvregulering/selvdisciplin

Når børn og unge bliver fastholdt i at holde sig inden for nogle givne rammer og regler - daginstitutionens, skolen og hjemmets - vil de henad vejen forstå, at det hjælper dem i enhver læringssituation at blive inden for disse.

For forældre
Øv dit barn i regler for samspil med andre mennesker. Fx at vente på tur ved rutsjebanen. At barnet oplever, at der er tydelige og kærlige rammer omkring det, og at det gradvist får mere plads til at udfolde sig indenfor disse rammer. Øv at barnet ikke kun bliver styret, men også gradvist lærer at styre sig selv i visse sammenhænge. Mød barnet med positive forventninger til, at det kan. Giv mulighed for at lege med andre børn i trygge, kendte og mindre enheder. Øv barnet i at være sammen med andre voksne, som barnet føler sig tryg hos. Lad barnet opleve, at dets oplevelser og følelser bliver hørt, og at de voksne omkring støtter barnet i, hvordan det kan komme videre.

Gode omgangsformer

Gode omgangsformer og fornuftig og ordentlig kommunikation er grundlaget for alle fællesskaber og læringssituationer. Det handler om respekt for hinanden - sådan helt grundlæggende.

For forældre
Snak ikke om andre børn, forældre, personale foran dit barn. Opfordr dit barn til at lege/være sammen med flere forskellige. Ved børnefødselsdage - inviter forældre til kaffe den sidste halve time. Forældregruppen kan lave noget socialt uden børn, f.eks. mødretapas, fædrefodbold, forældrefest osv. Accepter hinandens forskelligheder - gruppefølelse. Lær at der er plads til alle. Lær at undskylde. Forældre skal være gode til at hjælpe børnene med at skabe nye legerelationer. Spørg ind til hvordan skoledagen er gået.

Her kan du læse en række overordnede retningslinjer, der skal sikre, at der er sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen.

Lovgrundlag

Med vedtagelse Lov nr. 554 af 29. maj 2018 'Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen' (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.) skal kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen.

Ȥ 3 a.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsættelsen af rammer efter stk. 2 og med henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud fastsætte retningslinjer om

  1. samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen,
  2. samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og
  3. videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole.

Målet er:
- at skabe overgange for børnene, hvor der er fokus på systematik og kvalitet i forhold til børnenes trivsel, læring og udvikling.
- at skabe gode og trygge overgange i samarbejde med forældrene, dagtilbud, fritidstilbud og skolen, således at barnet oplever sammenhæng og kontinuitet i overgangene.

Formålet er:

  1. at fastsætte nogle overordnede retningslinjer som minimumskrav til samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen om de gode overgange,
  2. at fastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR, i Vesthimmerlands Kommune CPP),
  3. at fastsætte retningslinjer for videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole.

Samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen om de gode overgange

Hvert skoledistrikt skal udarbejde principper for gode overgange. Bestyrelserne skal godkende de lokale principper, som minimum skal indeholde følgende:

Formel plan/årsplan
Der blev i 2019 udarbejdet en formel årsplan, der beskriver hvordan alle overgangsforløb på 0-18 års-området er struktureret og planlagt.

  • Fra hjem til dagpleje
  • Fra dagpleje til dagpleje
  • Fra hjem til vuggestue
  • Fra vuggestue til børnehave
  • Fra dagpleje til vuggestue/børnehave
  • Fra daginstitution til daginstitution
  • Fra daginstitution til skole
  • Fra skole til skole både internt og eksternt

Læringsmiljø
Det skal fremgå af den formelle plan/årsplan, hvordan der skabes sammenhæng i læringsmiljøet i henholdsvis børnehave og MiniSFO/skole.

Skoleudsættelser
Den formelle plan/årsplan skal tage højde for den proces, der er vedtaget for skoleudsættelse.

Evaluering
Det skal beskrives hvornår og hvordan den formelle plan/årsplan skal evaluers, herunder hvordan der evalueres på tværs af overgangene, fx feedback til dagtilbud fra skole vedrørende børnenes generelle parathed til skolen.

Offentliggørelse

Den formelle plan/årsplan offentliggøres på institutionernes og skolernes hjemmesider.

Samarbejde mellem dagtilbud og andre relevante aktører

Retningslinjer for samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen og Center for psykologi og pædagogik (CPP) er beskrevet i Vesthimmerlandsmodellen.

Videregivelse af relevante oplysninger

Retningslinjer for videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole er beskrevet i Samarbejde og tavshedspligt, Vesthimmerlands Kommune, 2018.